Få styr på faldgruberne, og lav detaljerede aftaler om både brugsret og økonomi, hvis I vil bo flere generationer under samme tag.
Det er blevet populært at dele sin bolig med andre end blot den allernærmeste familie.
I hvert fald er der fra 2009 til 2019 sket en stigning på 42 procent i antallet af boliger, hvor flere familier bor under samme tag, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det dækker i stigende grad over flere generationer af familien, der vælger at bo sammen, vurderer Nybolig, der har noteret netop den tendens.
Og det er da også praktisk at have bedsteforældrene tæt på børnebørnene, ligesom der kan være penge at spare på at bo flere sammen.
Men inden I går i banken, skal I virkelig overveje, hvorfor I gør det, fastslår boligadvokat Jan Schøtt-Petersen, som er formand for Danske Boligadvokater.
- Hvis formålet alene er at have barnepigen tæt på, så er det ikke et godt udgangspunkt, siger han.
For med de mange hyggestunder kommer også en masse potentielle problemer. Skilsmisse og arbejdsløshed kan vælte økonomien, og der kan opstå konflikter omkring brugsret og lysten til at fortsætte bofællesskabet.
- Det er en sårbar konstruktion, konstaterer Jan Schøtt-Petersen og råder derfor til, at I laver en omfattende samejekontrakt.
Den skal indeholde både stort og småt: Hvem må færdes i hvilke rum, og hvad gør I, hvis den ene part ikke kan betale sin husleje eller ønsker at flytte?
- Man skal også aftale, hvordan man håndterer konflikter, hvis de opstår, siger boligadvokaten.
Det kan være, den ene part vil kaste penge efter et nyt tag, mens den anden drømmer om et nyt køkken. Eller hvordan I skal indrette jeres fællesrum, hvis den ene familie elsker loppefund, og den anden helst lever i et boligmagasin.
Og så er der økonomien. Hvis I køber huset sammen - og dermed optager et lån sammen - kan det også stille jer i en sårbar position.
- Det fungerer på samme måde, som hvis man som par flytter sammen. Det vil sige, at man hæfter for hinanden, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er boligøkonom hos Videncentret Bolius.
Kommer den ene familie pludselig i økonomisk nød, er det altså den anden familie, der skal kompensere. Ellers risikerer begge generationer i værste fald at stå uden tag over hovedet.
Også her kan I med fordel indgå klare aftaler.
- Det er vigtigt at have en exitstrategi, når man køber sammen med andre, siger Jørgen Munksgaard Rasmussen.
I kan også overveje - hvis økonomien er til det - at lade den ene familie købe huset og så leje ud til den anden. På den måde er det nemmere at opløse bofællesskabet, hvis ikke det fungerer.
/ritzau fokus/