Annonce
Bolig og livsstil

Undgå ubudne gæster: Regn og varme lokker rotterne frem

Det er lovpligtigt at melde det til kommunen, hvis du ser en rotte på din vej. (Arkivfoto) Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix

Undlad at fodre fugle eller at have græsfrø stående fremme i poser i skuret, råder skadedyrsbekæmpere.

Vinteren har frem til nu været regnfuld og lun, og den kombination har fået rotterne op til overfladen.

De to store skadedyrsbekæmpelsesfirmaer Anticimex og Mortalin har ifølge DR oplevet en markant stigning i antallet af rotteanmeldelser de seneste måneder.

Og det kommer ikke bag på John Mogensen, der er autoriseret skadedyrsspecialist hos AJ Skadedyrskontrol.

- Rotterne er pressede på grund af alt det vand, der er i kloakken i øjeblikket. Derfor vil de typisk søge op for at finde et godt sted at være, siger han.

Det gælder både, hvis du bor i byen og på landet.

- Normalt siger vi, at jo tættere du kommer på de store byer, desto mindre er risikoen for at få rotter, siger Claus Schultz, der er teknisk chef hos Rentokil Initial og formand for brancheforeningen for professionelle skadedyrsbekæmpere.

- Men det ikke er tilfældet i år. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra folk i både byerne og på landet, forklarer han.

Derfor er det vigtigt at holde styr på de områder, hvor rotterne ofte søger hen.

Det kan være i brændestabler, redskabsskur eller garage, hvor der er læ og varme. Her skal du passe på, hvad du opbevarer af mulig rotteføde.

- I et redskabsskur opbevarer mange græsfrø og gødning, som rotter godt kan lide. Men det bør opbevares i sikker emballage og ikke stå fremme i poser, siger John Mogensen.

I vinterhalvåret er det også nærliggende at fodre havens fugle. Det er bare ikke nødvendigt med den milde vinter, vi har haft indtil videre.

- Når vejret er så mildt, kan fugle sagtens finde føde. Så fuglene er selektive i, hvad de vælger at spise. Det, som fuglene efterlader, spiser rotterne i stedet, siger John Mogensen.

Rotterne søger også indenfor - især hvis ikke du sikrer huset ordentligt. Undersøg derfor, om der er steder på huset, du skal lukke af.

- Har du for eksempel en udluftningsrist, der ikke sidder tæt, er det en åbning for rotter til at komme ind, siger Claus Schultz.

Loftet er også et eftertragtet opholdssted. Derfor skal du passe på ikke at give rotterne de optimale forhold til at kravle ind.

- Både mus og rotter er gode til at klatre. Har du en busk eller anden beplantning på husmuren, risikerer du pludselig at have rotter på loftet. Og så har du dem i princippet overalt, siger John Mogensen.

Det kan også være en idé at få installeret en mekanisk rottespærre ved din kloak, så de heller ikke kommer ind den vej.

I Danmark betegnes rotter som et skadedyr, da de er smittebærere af alvorlige sygdomme. Derfor har du pligt til at melde det til din kommune, hvis du ser en rotte på din vej.

/ritzau fokus/

  • RB PLUS New Zealands rotter har haft en god sommer
    Det er lovpligtigt at melde det til kommunen, hvis du ser en rotte på din vej. (Arkivfoto) Foto: Philippe Lopez/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes