Annonce
Bolig og livsstil

Uret tikker: Overdrag familieejendommen snart

Har I et sommerhus i familien, der skal overdrages til den yngre generation, kan I med fordel gøre det inden forsommeren 2020. Ligger sommerhuset i et område, hvor de offentlige vurderinger ventes at stige kraftigt, kan det nemlig pludselig blive væsentligt dyrere at lave en familieoverdragelse. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nye ejendomsvurderinger kan spænde ben for, at den yngre generation kan overtage forældrekøb eller familiens sommerhus.

Ligger du inde med et sommerhus, som din datter på sigt skal overtage - eller har du købt en lejlighed til din søn, som han skal købe fri, når studierne er veloverstået?

I dag kan du overdrage en ejerbolig til børn eller børnebørn til den pris, der står på den seneste offentlige vurdering minus 15 procent.

- Vi ser flere og flere, der gør det. Der er mere luft i økonomien - også hos de yngre generationer - til for eksempel at overtage et fritidshus, siger Mira Lie Nielsen, der er bolig- og formueøkonom hos Nykredit.

Muligheden for familieoverdragelse ændrer sig ikke. Det gør til gengæld de offentlige vurderinger - og dermed i mange tilfælde muligheden for at overtage en lejlighed eller et sommerhus til spotpris.

De nye ejendomsvurderinger, som ventes at lægge sig nærmere markedspriserne, kommer i den anden halvdel af 2020. Samtidig stiger rabatten til 20 procent.

- Men i områder, hvor markedsværdien på en bolig i dag er tre gange så høj som den offentlige vurdering, vil det alligevel blive meget dyrere end i dag, siger Mira Lie Nielsen.

Du skal dog have et par ting for øje, påpeger boligadvokat Niels Erlandsen, som sidder i bestyrelsen hos Danske Boligadvokater.

Er der tale om overdragelse af forældrekøb, skal forældrene for eksempel passe på med at betale de udgifter, der er i forbindelse med handlen - for eksempel tinglysningsafgift.

- I så fald skal de penge i hvert fald være regnet ind, så slutbeløbet holder sig inden for den offentlige vurderingspris minus de 15 procent, siger Niels Erlandsen.

Ellers risikerer man at overskride skattereglerne. Generelt kan man overveje at lade handlen være betinget af Skattestyrelsens godkendelse.

- Så er man på den sikre side, i tilfælde af at der er nogle skattemæssige forhold, man har overset, siger han.

Er der tale om et sommerhus, der skal overdrages til flere søskende, bør I desuden få lavet klare aftaler, inden I underskriver overtagelsen.

- Tag en meget grundig drøftelse om, hvordan I ejer sommerhuset sammen. Hvem har det i hvilke uger, og hvad er reglerne for brug og for ombygning, siger Niels Erlandsen.

På den måde undgår I, at sommerhuset bliver et stridspunkt.

Tal fra Boliga viser, at der fra 2014 til 2018 var mere end en fordobling i antallet af ejerlejligheder, der blev overdraget inden for familien.

Der blev også overdraget væsentligt flere fritidshuse og villaer, viser Boligas udtræk.

1942 fritidshuse skiftede hænder inden for familien sidste år mod 1769 i 2014. For almindelige villaer og rækkehuse lyder tallene på 4828 sidste år og 3725 i 2014.

/ritzau fokus/

  • BM - sommerhuse ved Hals
    Har I et sommerhus i familien, der skal overdrages til den yngre generation, kan I med fordel gøre det inden forsommeren 2020. Ligger sommerhuset i et område, hvor de offentlige vurderinger ventes at stige kraftigt, kan det nemlig pludselig blive væsentligt dyrere at lave en familieoverdragelse. (Genrefoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing