Annonce
Bolig og livsstil

Vinterbergs store aften: Jeg er meget lettet

Instruktør Thomas Vinterberg fejrer Robert-sejren sammen med sin hustru. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Hvis det fortsætter herfra, bliver det bare ekstatisk, siger instruktøren om sin rørende Robert-sejr.

Instruktøren Thomas Vinterberg kunne se sin seneste film, "Druk", løbe med de største priser til årets overrækkelse af Robert-priserne, som Danmarks Filmakademi uddelte lørdag aften.

Herunder for Årets Danske Spillefilm og Årets Originale Manuskript, og så blev Thomas Vinterberg kåret til Årets Instruktør, mens Mads Mikkelsen fik prisen for Årets Mandlige Hovedrolle.

"Druk" er en hyldest til livet og er dedikeret Thomas Vinterbergs datter Ida, som omkom i en trafikulykke kort inde i optagelserne.

- Jeg er super glad for de priser, vi har vundet, og meget, meget lettet, lyder reaktionen fra Thomas Vinterberg.

- Denne film betyder noget ekstra, og derfor er enhver hæder, som der kommer i min retning, en hæder til min datter, som ikke er her mere, og til de mennesker, som gjorde alt for at få filmen op at stå. Derfor betyder det noget særligt.

"Druk" beror på den norske psykiater Finn Skårderuds teori om, at mennesket er født med en halv promille for lidt - den halve promille, som afholder os fra at leve livet 100 procent.

Det sætter fire mænd midt i livet sig for at afprøve i filmen.

Eksperimentet har fået over 800.000 danskere i biografen. Men det er bestemt ikke kun herhjemme, at den vækker begejstring.

"Druk" har fået tildelt fire statuetter til Europaen Film Awards - Europas svar på Oscar-uddelingen - tilbage i december.

"Druk" blev kåret til Årets Europæiske film.

Thomas Vinterberg blev Årets Europæiske Instruktør. Og han stod sammen med Tobias Lindholm bag Årets Europæiske Manuskript, mens Mads Mikkelsen hjemtog prisen for Årets Europæiske Skuespiller i rollen som den midtlivskriseramte gymnasielærer Martin.

For nylig blev "Druk", som bærer titlen "Another Round" på engelsk, nomineret til en Golden Globe i kategorien Bedste Udenlandske Film.

Thomas Vinterberg kalder filmen for sin mest danske til dato.

- Det er nærmest en salgskampagne for vores land, en hyldest til nationen, og at den bliver forstået af så mange mennesker er en stor tilfredsstillende, siger Thomas Vinterberg.

- Jeg har allerede oplevet priser, fået stående applauser og tilkendegivelser fra alle mulige mennesker, jeg beundrer, fra alle mulige lande, så jeg er allerede glad. Så hvis det fortsætter herfra, bliver det bare ekstatisk.

Thomas Vinterberg fortæller, at hans hustru, skuespillerinden og præsten Helene Reingaard Neumann, har et bud på, hvorfor fortællingen i "Druk" er universel.

- Min kloge kone siger, at filmen handler om det ukontrollerbare, som er noget stort. Som når man bliver forelsket og møder noget, der er større end en selv.

- Vi lever et meget kontrollerbart liv. Ikke kun er vores kultur blevet sådan, at alt bliver målt og vejet. Men tiden og coronaen er af sådan en karakter, at vi ikke engang må røre mennesker. Derfor tror jeg, der er en vis befrielse i at se denne her film. En længsel efter det, vi havde, siger han.

  • Gallapremiere på Thomas Vinterbergs nye film Druk
    Instruktør Thomas Vinterberg fejrer Robert-sejren sammen med sin hustru. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde