Annonce
Bolig og livsstil

X Factor-stjerner håber grandprix kan kickstarte deres musikkarriere

22-årige Tanne Balcells og 17-årige Benjamin Rosenbohm medvirkede begge i TV2's "X Factor" i 2019. Foto: Agnete Schlichtkrull/Free

Benjamin Rosenbohm og Tanne Balcells tror, at det kan være en fordel for dem at være kendt fra tv.

Hun var en del af Oh Lands pigegruppe Echo, der nåede semifinalen i "X Factor" i 2019, og han var soloartist og fik en andenplads i sangprogrammet.

Nu har 22-årige Tanne Balcells og 17-årige Benjamin Rosenbohm slået pjalterne sammen og dannet duoen Ben & Tan, som stiller op til det danske melodigrandprix med sangen "Yes".

I grandprixet skal de to unge sangere optræde for et fyldt Royal Arena i København og tusindvis af tv-seere i kampen om at repræsentere Danmark ved Eurovision.

Derfor priser de sig lykkelige for, at de har prøvet noget lignende i "X Factor". De føler begge, at de går ind til grandprixet med en større selvtillid, fortæller Benjamin Rosenbohm.

- I "X Factor" følte jeg mig meget som en gut, der kom direkte fra gaden, som kunne synge lidt og fik lov til at arbejde med nogle virkelige gode musikere.

- Dengang kunne jeg kun sige, hvad jeg ikke kunne lide - "jeg kan ikke lide det tøj", eller "jeg kan ikke lide de sange" - men jeg havde ikke nok erfaring til at have en mening om, hvordan sangen skulle fremføres eller hvilken retning, jeg skulle gå i. Nu har jeg mere erfaring og dermed større selvtillid, siger han.

Tanne Balcells har det på samme måde.

- I melodigrandprixet er Benjamin og jeg selv med til at skabe vores sceneshow og koreografi. Selvfølgelig får vi hjælp, men vi er selv med til at bestemme, hvilke farver der skal være på scenen, og om vi skal gå til højre eller venstre i koreografien.

- I "X Factor" var jeg ikke erfaren nok til at sige: "Sådan her vil jeg have det". Jeg havde en mening, men ikke en stærk mening. Jeg stolede bare på, at andre vidste bedst, siger hun.

Da de to unge musikere blev tilbudt at deltage i melodigrandprixet som gruppe, lød svaret med det samme "ja" fra Tanne Balcells, som har sagt sit job som pædagogmedhjælper op for at kunne fokusere hundrede procent på grandprixet.

- Musikken kommer altid i første række for mig, lige meget hvilket job jeg har. Hvis der er en chance for at lave musik, vil jeg altid vælge den, siger hun.

Benjamin Rosenbohm var derimod mere tøvende.

Han læser en såkaldt IB, som er en gymnasial uddannelse, på Copenhagen International School og var betænkelig ved, om melodigrandprixet ligesom "X Factor" ville gå ud over hans skole.

De endte dog begge med at sige ja, fordi de brænder for at lave musik. Både Benjamin Rosenbohm og Tanne Balcells håber, at grandprixet på sigt kan være med til at skubbe dem i retning af en musikkarriere.

- Vi er begge blevet spurgt, hvorfor vi har valgt at lave musik på tv igen, og det er ikke en bevidst strategi, men jeg tror faktisk, at det er en rigtig god idé, siger Tanne Balcells.

- Mange mennesker hører sange på tv, i film eller på sociale medier og går derefter ind og finder musikken på en streamingtjeneste. Så at optræde på tv er rigtig god promovering, hvis man gerne vil lave sit eget album, siger hun.

Tanne Balells er dog blevet mødt med fordomme fra folk, der mener, at man ikke er rigtig musiker, hvis man synger i et underholdningsprogram på tv. Det giver hun ikke meget for.

- Alle, der skriver, synger og føler noget for musik, er vel i bund og grund musikere. Om man gør det på tv eller i et lille studie på Islands Brygge, kan vel være lige meget.

- Jeg synes, det er sjovt at lave musik på tv. Det er det, der udvikler min selvtillid, i forhold til at kunne stå på scenen og skrive sange. Men det er helt okay, hvis andre helst vil i studiet først, udgive et album og blive kendte for det, siger hun.

Benjamin Rosenbohm ser sangkonkurrencer som "X Factor" og Dansk Melodi Grand Prix som en fordel, fordi det giver musikalsk erfaring og et netværk i musikbranchen.

Han kan dog også se en potentiel ulempe ved at være blevet kendt fra tv.

- Når jeg er færdig med melodigrandprixet - og forhåbentlig Eurovision - er jeg virkelig bange for, at jeg tænker, at nu har jeg fortjent at blive kendt og arbejde med sindssygt dygtige mennesker.

- Når man er på et high og har meget adrenalin kørende, kan man virkelig hurtigt få et egoboost, og jeg er bange for, at det kan gøre, at jeg stopper med at arbejde lige så hårdt, som jeg gjorde før.

- For jeg vil rigtig gerne blive ved med at arbejde sammen med de mennesker, jeg arbejder med nu og lave noget fedt musik med dem, siger han.

Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen 7. marts.

På scenen skal Ben & Tan blandt andet dyste mod solisterne Isam B, Sys Bjerre og den tidligere X Factor-deltager Jamie Talbot samt gruppen Maja og de sarte sjæle.

  • BEN & TAN
    22-årige Tanne Balcells og 17-årige Benjamin Rosenbohm medvirkede begge i TV2's "X Factor" i 2019. Foto: Agnete Schlichtkrull/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt