Annonce
Bolig og livsstil

X Factors alderspræsidenter: Vi har noget at fortælle

Dr. Rolf og Kanylerne består af fire herrer i alderen 60 til 70 år, og dermed er gruppen alderspræsidenter i årets "X Factor". Fra venstre ses Henrik Baunkilde, Ole Rolf Lassen, Klavess Larsen og Jens Holgersen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Dr. Rolf og Kanylerne stiller op i "X Factor" for at få flere til at kende deres musik.

Når over en million danskere hver fredag sætter sig i sofaen og ser "X Factor", så går deltagerne på rekordtid fra at være helt almindelige, anonyme danskere til at være landskendte sangere, som mange kan navnet på.

Det er gruppen Dr. Rolf og Kanylerne meget bevidst om, og de fire sydfynske musikere lægger da heller ikke skjul på, at de i første omgang meldte sig til "X Factor" for at få mulighed for at spille deres musik i bedste sendetid.

- Vi vil gerne bredere ud med vores musik og have så mange som muligt til at høre det, fortæller 70-årige Ole Rolf Lassen, som er gruppens forsanger.

Dr. Rolf og Kanylerne blev dannet for cirka halvandet år siden, og i 2018 udgav gruppen deres første album, "Han prøver bare at finde hjem".

I modsætning til de andre deltagere i årets "X Factor" synger Dr. Rolf og Kanylerne deres egne sange.

Det blev muligt, efter TV2 i 2018 overtog sangprogrammet fra DR.

Ved overtagelsen besluttede TV2 nemlig for første gang i X Factors historie at give etablerede bands mulighed for at stille op - og at give deltagerne lov til at synge deres egne sange igennem hele sæsonen.

Og det er en fed mulighed, når man er et lille og relativt nystartet band fra Sydfyn, fortæller trommeslager i Dr. Rolf og Kanylerne, Klavess Larsen.

- Vi er sindssygt glade for, at så mange mennesker lærer Ole Rolf Lassens tekstunivers og musik at kende, for vi synes, vi har noget at fortælle, siger han.

Det var forsanger, Ole Rolf Lassen, der en dag troppede op i bandets øvelokale og luftede idéen om at stille op i "X Factor", og den idé var de andre bandmedlemmer med på.

Siden er bandet sluppet igennem nåleøjet til både auditions, 5 Chair Challenge og bootcamp, og de er nu nået hele vejen til de eftertragtede liveshows.

Foruden en stor eksponering har Dr. Rolf og Kanylerne fået meget ud af den kyndige vejledning, som de har fået fra deres mentor, Oh Land.

- Undervejs i programmet er det gået op for os, hvor meget det betyder at få coaching fra en professionel musiker som Oh Land, siger Ole Rolf Lassen.

- Vi kan godt komme til at brede os lidt meget i en sang, uden at det gavner. Oh Land har sagt: Find ud af, hvor hurtigt I kan få sagt det, der skal siges. Så sangen bliver komprimeret, skarpere og mere intens, siger han.

Ole Rolf Lassen har i 32 år arbejdet som musiklærer på Langelands Efterskole.

Han er rundet af hippietiden, og hans sange er til tider både politiske og socialrealistiske og handler blandt andet om hjemløshed, krig og flygtninge.

Hvis han selv skal opsummere, hvad det overordnede budskab i hans sange er, siger han:

- At livet er herligt, og at mennesker er dejlige, hvis bare de får lov til at være det.

- Enhver god historie indeholder nogle forhindringer for at komme frem til målet. Mange af sangene handler om de forhindringer, der er, for at vi kan være det, vi egentlig er på bunden, nemlig nogle dejlige væsener, som gerne vil hinanden, siger han.

Det første liveshow i "X Factor" bliver sendt fredag den 1. marts.

Her skal Dr. Rolf og Kanylerne optræde med deres sang "Hvorfor sku' vi synge".

  • Pressemøde om X Factor live
    Dr. Rolf og Kanylerne består af fire herrer i alderen 60 til 70 år, og dermed er gruppen alderspræsidenter i årets "X Factor". Fra venstre ses Henrik Baunkilde, Ole Rolf Lassen, Klavess Larsen og Jens Holgersen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas