Overskriften som udtryk er ikke til at tage fejl af. Det dækker absolut ikke over noget godt.
Udtrykket stammer fra en gruppe af samfundsplanlæggere, og det beskriver det område, der strækker sig fra Nordjylland ned langs den jyske vestkyst til Sønderjylland og derfra over det sydfynske øhav til Lolland-Falster og Bornholm.
Andre kalder det for ”udkantsdanmark”, men meningen er den samme. Det er områder præget af faldende befolkningstal, stadigt flere ældre borgere, stigende arbejdsløshed og fraflytning af offentlige arbejdspladser.
Befolkningen er som sådan glade for at bo der, men det er ikke et område og en befolkningsgruppe, der har politikernes opmærksomhed.
Det kan ærgre, for der er faktisk et stort vækstpotentiale i områder som vores, men for politikerne på Christiansborg anført af Finansminister Claus Hjort Frederiksen handler det hele kun om de besparelser, der kan opnås ved at spare på offentlig service i de tyndt befolkede områder.
Morgenavisen Jyllands-Posten beskrev i en leder onsdag, hvordan landet er ved at blive vredet meget skævt gennem den omfattende centralisering, der har fundet sted de seneste år. Derfor ulmer der et oprør i mange af de områder, der ligger i den ”rådne banan”.
Oprøret kommer, fordi vi, der bor i de pågældende områder, er trætte af, at det er her, at man stort set uden problemer kan nedlægge busruter, skoler og sygehuse, fordi der jo ganske enkelt ikke er befolkningsunderlag til at opretholde dem – i hvert fald set med centralistiske embedsmænds og politikeres øjne.
Og det er forholdsvis risikofrit, for her er der heller ikke borgere nok til de store protestdemonstrationer eller veltalende akademikere og advokater, som kan vælte politikernes beslutninger.
Som borger på Lolland-Falster kan vi frygte marginaliseringen – alene de to udtryk, der er brugt i denne leder for at beskrive området, hvor vi bor – ”den rådne banan” og ”udkantsdanmark”, er udtryk for, hvordan problemstillingen karakteriseres og den arrogance, som vi ofte bliver mødt med, når området udenfor de store byer skal drøftes.
Nu er en ny politisk protestbevægelse på vej – måske endda som politisk parti – for at bekæmpe centraliseringen og de mange politiske beslutninger, der går stik imod de interesser, vi som område har. Det er et godt initiativ, men vi skal huske i den sammenhæng ikke at falde ned i den samme grøft, som vi anklager andre for at anbringe os i.