Lad os bruge 2010 og resten af dette nye årti til at se fremad. 10’erne skal være årtiet, hvor vi smider frygten for det ukendte og fremmede væk og lader det erstatte af optimisme, troen på fællesskabet og det personlige ansvar.
Hvor det første årti blev præget af frygt, terror og krige og angst for det ukendte og fremmede, vil det være et stort ønske, hvis vi brugte de næste ti år på at tænke positivt og udnytte det utal af muligheder, som de sidste par års krise faktisk har givet os.
Lolland-Falster er alt andet lige kommet fornuftigt og fremgangsrigt gennem det første årti. Meget er opnået, og det tegner godt og lyst på overfladen. Den ubetinget største mulighed for varig fremgang og vækst for vores landsdel er den kommende faste forbindelse til Tyskland via Femern Bælt. Beslutningen blev langt og længe taget i 2009 efter mere end 30 års politisk debat.
Det kommende årti bliver Lolland-Falsters årti. Hvis vi vil det. Vi får intet forærende udover en række gyldne muligheder. Det bliver også Lolland-Falsters årti, hvis vi tør tage fat om opgaven og omfavne mulighederne. Det vil kræve hårdt arbejde, og at der bliver gjort op med en række mytologiske forestillinger om, hvad vi kan og ikke kan på Lolland og Falster.
Selv om der har været fremgang og vækst, er der stadig alt for mange borgere udenfor arbejdsmarkedet, der lever af offentlig forsørgelse. Selv om en del af disse er ældre og ressourcestærke mennesker, giver det Lolland-Falster en strukturel udfordring af de helt store. Der er for få erhvervsaktive borgere til at forsørge den stigende befolkningsandel, der lever af offentlig forsørgelse.
Et stort antal socialt belastede familier, megen kriminalitet, unge uden job og uddannelse og stadigt flere ældre. Vi bliver i det kommende årti nødt til at tage grundigt fat om disse strukturelle problemer. Før de er løst, vil vi heller ikke kunne indkassere den fulde gevinst af 10’ernes muligheder.
Vi må se ”bæstet” i øjnene og tage kampen op. Det er ikke alt, der er, som det skal være hverken i Lolland eller Guldborgsund kommune. Meget går godt, og der er også meget, der går skidt. Lad os turde tale om det åbent, og tage kampen op for at skabe reel vækst og fremgang for hele og for alle på Lolland og Falster.
2010’erne bliver årtiet, hvor Lolland og Falsters fremtidige status bliver defineret. Vi vil så gerne kaste udkants-tankegangen og den dertil hørende selvopfattelse bort og lade den erstatte af porten til Europa-tankegangen.
Det kan vi godt gøre, og det bliver en kraftanstrengelse af de helt store. Risikoen er stor, men gevinsten er desto større.
Om ikke for vores egen skyld, så for vores efterkommeres skyld.