af kredsnæstformand Ulla Birk Johansen, Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland, Nørregade 13,1. 4100 Ringsted
Krav om fulde navn og stillingsbetegnelse i journalnotater skaber utryghed hos sygeplejersker på sygehusafdelinger med høj volds- og trusselsrisiko.
Lad det med det samme være sagt, at jeg til enhver tid vil forsvare patienternes aktindsigt og høj faglig kvalitet i sundhedsvæsenet. Jeg mener at man skal søge at undgå uhensigtsmæssig tvang og andre uværdige konsekvenser af et sundhedsvæsen under pres. Det er ikke min hensigt at udråbe nogen patienter som voldelige eller hævntørstige.
Men på den anden side står vi i den virkelighed, at 72 % af sygeplejerskerne i psykiatrien og 69 % af sygeplejerskerne i skadestue/modtagelse, udsættes årligt for vold eller trusler om vold. Sygeplejerskerne i Region Sjælland udsættes hyppigere for vold og trusler end landsgennemsnittet.
Det er på høje tid, at vi stiller skarpt på konflikten mellem hensynet til patienters aktindsigt og hensynet til de ansattes psykiske arbejdsmiljø. En ny journalføringsbekendtgørelse trådte i kraft den 15. januar 2013. Bekendtgørelsen betyder, at behandling og pleje journaliseres og at notater og optegnelser nu udfærdiges med medarbejderens fulde navn og stillingsbetegnelse. På mange arbejdspladser har det været praksis længe.
Tidligere i dag talte jeg med en sygeplejerske fra en psykiatrisk afdeling. Hun havde netop været med til at udskrive en patient. Under indlæggelsen havde han truet med ordene: ”Jeg slår dig ihjel, jeg finder ud af hvor du bor”. Han havde aktindsigt og blev udskrevet med en kopi af journalen. Notaterne indeholdt sygeplejerskens fulde navn og stilling, helt i overensstemmelse med den nye bekendtgørelse. Inden dagen var omme kunne han være i besiddelse af hendes telefonnummer og adresse. Derfor var hun utryg.
Eksemplet kunne sagtens stamme fra skadestue eller anden akutafdeling. Jeg kontaktede efterfølgende en bekendt, som er sygeplejerske på en akut modtageafdeling. Hun fortalte at hun kender kolleger der deler samme bekymring og utryghed, og at hun kender kolleger som overvejer at få hemmelig adresse og telefonnummer, af frygt for at blive opsøgt at tidligere patienter.
Det er kun rimeligt at borgere har adgang til oplysninger om, hvem der har behandlet dem under en indlæggelse. Det er også helt forståeligt at man kan have et ønske om at evaluere eller kritisere en indlæggelse og en behandling. Men det er ikke rimeligt at det sker på bekostning af de ansattes tryghed. Politiske initiativer som fremmer aktindsigt og åbenhed må gå hånd i hånd med initiativer som sikrer at sygeplejersker ikke skal frygte at blive opsøgt af patienter og konfronteres med deres vrede udenfor arbejdspladsen.