Annonce
Debat

C40, VERDENSMÅLENE OG LOLLAND-FALSTER

C40-borgmestrene - dem der styrer verdens megabyer - mødtes i denne uge i København. Det ligger jo langt fra vores hverdag på Lolland-Falster, kan man sige, men jeg brugte faktisk deres organisationsform i et indlæg, som jeg skrev for knap to år siden - op til kommunalvalget i 2017. Jeg fik aldrig udgivet teksten, men det passer jo fint lige nu. I dag ved mange folk jo både hvad Verdensmålene er - og nu også C40. Så her kommer den:

November 2017

"Har du hørt om FN’s verdensmål?

For to år siden vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York en meget ambitiøs udviklingsdagsorden. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden, vi bor på. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

Tænk hvis vi kunne lave – ikke verdensmål – men lokalmål eller landsdelsmål på Lolland-Falster. Tænk hvis vi alle, borgere, erhvervsfolk, foreninger, arbejdsgrupper, kommunerne, embedsmænd, politikere, Business Lolland-Falster, ildsjæle, Kaffeklubben på Christiansborg, de lokale medier og mange andre, gik sammen, mødtes og beskrev nogle overordnede mål og delmål. Noget vi brændende ønsker at forandre og skabe. Visioner som kun kan realiseres i fællesskab, og som ingen af os kan løse alene.

Jeg savner, at vi vover at tænke stort, og at vi sætter kompasset efter nogle fælles – i princippet neutrale mål – som vi alle sammen har været med til at formulere og udvælge. På tværs af alle siloer. Inden for uddannelse, sundhed, klima, erhvervsudvikling, rekruttering, internationalt samarbejde, hvad ved jeg ... Hele baduljen.

Når det var gjort, kunne jeg tænke mig, at byer og lokalområder satte sig som mål at understøtte nogle af de mål, som giver bedst mening for dem. Og at det gøres vedholdende og systematisk.

På verdensplan er 40 såkaldte megabyer gået sammen i et netværk og har kaldt sig C40. De samarbejder fokuseret på at opfylde de 17 verdensmål. Nogle byer arbejder med ét sæt delmål, andre arbejder med andre delmål. Men behøver man at være megaby og megaborgmester for at gøre noget lignende? Det kan vi da også på Lolland-Falster. Hvor mange byer og lokalområder vi har på Lolland-Falster, ved jeg ikke, men forestil jer fx et LF50 samarbejde, hvor alles indsatser tæller, og hvor man mødes og lader sig inspirere til løsning af forskellige delmål. Det skal naturligvis ikke bare være et projekt, som kører 1-2 år. Det skal køre over 10 år. Mindst. Vi skal have det lange lys på.

Hvad om vi brugte FN’s metode og kombinerede det med C40-byernes tilgang? Jeg ønsker sådan, at alle Lolland-Falsters styrker og ressourcer blev samlet i én stor fælles skål. At vi alle sammen trækker på samme hammel. At vi får et ejerskab til at udvikle vores landsdel. At vi hele tiden har en fornemmelse af, at vi vokser sammen, og at denne vækst og udvikling bliver kommunikeret, tiltrækker nye aktører med nye ideer og derved bliver selvforstærkende.

Vi har et valg d. 21. november. Det handler, hvem vi vil stemme på til byrådsvalget. Vi skal op af sofaen og stemme de politikere ind, som vi vil sætte vores lid til.

Men dagen efter, 22. november, har vi stadig valget, om vi vil se passivt til, eller om vi vil deltage i udviklingen af Lolland-Falster. Der er masser at tage fat på. Både for politikere og os helt almindelige indbyggere. Ikke kun hvert fjerde år, men hver eneste dag."

Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion