CORONA: Hvad sker der efter krisen?

I starten af virussens hærgen lignede det et politisk stunt med masser af pressemøder uden nogen advarsel, der var til at forstå.

Den første weekend i marts var jeg i Prag for at møde en gammel skolekammerat fra Uruguay. Vi jokede med, at der jo er masser af influenza-lignende trusler hvert år.

Men siden har det i den grad udviklet sig, og skolekammeraten havde utroligt svært ved at komme hjem. Vi andre kunne ikke få toiletpapir og mælk.

De seneste dage har vi så endelig fået noget mere håndterbar information, som burde have været på banen for lang tid siden.

Og nu går Danmark helt i stå. Sådan helt bogstaveligt. Går man ud på veje og gader, ligner det næsten noget fra en spøgelsesfilm. Nuvel, vi skal alle leve – og leve videre – og det er ret interessant, hvad man kan få folk til. I starten lignede det panik, nu er det blevet bedre, og folk tager deres forholdsregler.

Lige nu har vi opdaget, hvad vi kan bruge de digitale motorveje til. Og nu kommer vores infrastruktur under pres. Nu gælder det om, at det skal fungere overalt i landet, fordi vi ikke bare kan køre til læge, men skal vænne os til, at det foregår via telefon eller Skype.

Det betyder, at vi nu for alvor får bevis for, hvor omstillingsparate vi reelt er, og man kan godt forestille sig, at trods den trussel Corona synes at være, kan den måske føre en masse nyt med sig.

Vi har oplevet, at webshops får et enormt boost. Måske rammer det detailhandlen – eller måske medfører det, at den velkendte detailhandel får skabt en webshop, således at alle får en lysere fremtid, når Corona’en er taget videre eller er uddød.

Vi finder måske også ud af, at de mange offentlige bygninger er en overflødig størrelse, idet langt de fleste medarbejdere kan arbejde digitalt hjemmefra. Og det vil sætte yderligere fut under udbygningen af de digitale motorveje.

Det eneste, vi ikke rigtigt kan regne ud endnu, er: Hvad sker der med alt det sociale, efter vi har holdt os isoleret i flere uger?

Det kan jo være, at vores foreningskultur får en ny renæssance – og det med at sidde bag skærmen – stor eller lille – har vist os, hvor asociale de sociale medier reelt er.

Måske får de trykte, fysiske medier en ny opblomstring.

Fremtiden er svær at spå om, men den bliver spændende at deltage i.