Vi kan ikke være vores ældrepleje bekendt. Personalenormeringen er så skrabet, at de ældre på plejecentrene i for høj grad er overladt til dem selv. Personalet gør hvad de kan, men uanset deres gode vilje, kan de ikke være tilstede hos alle borgerne i den udstrækning der er brug for. For de er simpelthen for få!
Der er afdelinger på plejehjemmene, der ikke har personale til rådighed i nattetimerne. Her er i stedet sat alarmer på hoveddørene, så man kan høre, når beboerne går fra afdelingen. Der er eksempler på ældre beboere, der ud på natten, går rundt med en fyldt ble nede om knæerne og søger forgæves efter hjælp. Borgere, ude i eget hjem, kan ligge til sidst på formiddagen, før de bliver hjulpet ud af sengene. Der er sågar eksempler på så pressede dage, at nogle borgere i eget hjem, slet ikke er hjulpet ud ad sengen.
Desforuden er hele plejesektoren i kommunen udfordret af, at for meget personale er ufaglærte. Unge mennesker, der gerne vil arbejde med ældre og som gør hvad de kan. Men som ikke har den nødvendige faglige viden og indsigt til at opdage eller forebygge ændringer i de ældres sundhedstilstand. De selvsamme unge mennesker, er svære at fastholde til at søge ind på sosu-uddannelserne, når de har set hvordan arbejdsforholdene er.
Vores udekørende sygeplejersker kører rundt uden tid til frokost og tissepause og deres arbejdsdag er stykket sammen af en række kompromisser omkring tid og kvalitet i opgaverne. Historier der gør ondt at høre om, men som er virkeligheden, her og nu.
Når vi sammenholder ovenstående ubekvemme sandhed med det faktum, at vi som kommune bruger omkring 140 millioner kroner om året på kultur. At vi igennem de seneste mange år har underholdt næsten 1.000 udenlandske statsborgere med overførselsindkomst, er der plads til forandring. Det kommende byråd må gøre op med sig selv (og deres vælgere) i hvilken rækkefølge, vi skal bruge fælleskassen. Pengene kan kun bruges én gang. For hver gang vi får 3 udenlandske statsborgere væk fra offentlig forsørgelse, kan vi ansætte yderligere en assistent eller en sygeplejeske.
Ved I, at en kommune kan indgå uddannelsesaftaler med elever inden for social og sundhedsområdet, allerede på grundforløbet og få næsten hele lønnen refunderet af staten? Vi kan altså tage folk på kontanthjælp, hvor de koster kommunen penge og flytte dem i uddannelse, hvor de bliver betalt af staten. Det må da for den enkelte borger på overførselsindkomst være fantastisk, at få en meningsfuld uddannelse og fremtid – samtidigt med, at vi som kommune kan spare penge på at få uddannet vores personale i ældreplejen og modstå fremtidens demografiske udfordringer, med flere plejekrævende ældre.