Forleden blev jeg kontaktet af en ildsjæl og samtidig bekymret borger fra kvarteret ved Østerbroskolen, som hver morgen og eftermiddag krummer tæer, når børnene skal til og fra skolen.
Gennem 2 år har beboerne i kvarteret søgt en konstruktiv dialog med Kommunen, men føler ikke at der er sket noget af betydning – ud over et plastic bump, der angiveligt skal forhindre høj fart.
Jeg er far til to, har været formand for skolebestyrelsen på én af kommunens skoler gennem 10 år. I den tid var der stor fokus på netop sikker skolevej, og det bør være et kardinalpunkt for en kommune, at vejen til skole for børnene, er så sikker som mulig.
Derfor mener jeg at der skal findes en løsning, som gør at børnene ikke kan misforstå færdslen, og beboerne ikke skal føle sig utrygge, med observationer og oplevelser der til tider får det til, at løbe dem koldt ned ad ryggen.
Østerbroskolen benyttes dagligt af mere end 600 elever og et stort antal medarbejdere. Herudover er der livlig trafik til de grønne områder og sportshallen efter skoletid. Alt sammen er med til at give et trafikalt pres på de små villaveje i kvarteret.
Jeg er sikker på, at der kan findes løsninger, der på en fornuftig måde kan komme alle til gavn og gode. Ved nogle skoler ses differentierede mødetider for at minimere trafikalt pres, andre skoler indfører forskudt undervisning for at bussen kan nå frem etc., og slutteligt er der rig mulighed for at aflaste alle veje i nærområdet, ved at åbne for bil-indkørsel via Prinsholmvejen.