Annonce
Debat

Fotografier gør avisen mere lækker

Han var en nydelig mand af den slags, man vist godt kan kalde granvoksen. Han har holdt Folketidende i mange år, og nu var han gået en tur ind på vores redaktion i Maribo. Der var nemlig noget, han gerne ville fortælle os.

- Avisen er blevet et billedblad, sagde han til mig og lod forstå, at det ikke var nogen ros.

Faktisk synes han, at der er alt for mange fotografier i avisen, og at vores journalister hellere skulle skrive nogle flere artikler.

Og læseren har ret: Finder man gamle udgaver af Folketidende frem, var der slet ikke så mange fotografier i avisen. Ja, i meget gamle dage var der faktisk stort set ingen.

Naturligt nok ser de gamle udgaver af Folketidende også ... gammeldags ud. Set med nutidens øjne er de faktisk meget lidt appetitlige. De er tydeligvis fra en tid, hvor der ikke var ret mange andre kilder til nyheder end avisen, og hvor de fleste læsere havde meget bedre tid til at fordybe sig. Den gang behøvede man tilsyneladende ikke meget mere end en overskrift for at fange læsernes interesse.

Op gennem årene kommer der gradvist flere fotografier i avisen. Selvfølgelig godt hjulpet af den teknologiske udvikling, der har gjort det nemmere og hurtigere og også har højnet kvaliteten af gengivelserne.

Det er med til at gøre avisen meget mere tiltalende. Hvor siderne i de gamle aviser var et mylder af ord, uden klar prioritering og uden et sted, hvor øjnene kunne finde hvile, udgiver vi i dag en meget flottere avis.

Og: Med mange flere sider. Det er nemlig ikke sådan, at fotografier fortrænger andre historier. Tværtimod vælger vi ofte at bruge en side mere, når vi har gode fotografier. Man kan altså se billederne som noget ekstra, der kommer ovenpå alle ordene.

Men hvad nu, hvis vi skar ned på billederne, så ville der da være plads til nogle flere ord? Ja, det ville der. Men det fungerer jo ikke på den måde, at vores journalister får mere tid til at skrive, hvis vi dropper et fotografi. De når at skrive et vist antal historier, og dem får vi med - uanset om der er mange eller få billeder. Til gengæld viser undersøgelser, at artikler i højere grad bliver læst, hvis de illustreres med fotografier.

Der er med andre ord en god grund til, at vi vælger at afsætte plads til de mange billeder. Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om at finde en balance – der skal være plads til både billeder og ord. Nogle typer historier fortælles bare bedre med billeder end med lange, ordrige artikler. Det gælder for eksempel, når der har været gallafest på gymnasiet eller damefrokost på Døllefjelde-Musse Marked.

Her kan mange læsere ikke få billeder nok, kan vi se, når vi måler trafikken her på folketidende.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes