HLTV har nu i mere end 20 år været på banen som en af Danmarks første og ikke længe efter stiftelsen Danmarks største lokal tv-station. HLTV har bakket op om mange projekter i begge de to kommuner på Sydhavsøerne. Ikke mindst har undertegnet haft megen glæde og gjort stort brug af de mange tjenester HLTV har udbudt. F.eks. havde DODEKALITTEN ikke været istand til at få dokumenteret sine processer så godt som hidtil. En dokumentation, der har været meget vigtig i PR og fund-raisings øjemed.
Nu har HLTV fået nej til statsstøtte fra ministeriel side. En støtte stationen har fået siden 1998. Da er det at jeg vil appellere til de to kommuner, Lolland og Guldborgsund om at komme til støttekronerne. Vi har mistet så meget her på Lolland og Falster gennem de sidste 25 år. Lad os ikke miste HLTV.
Thomas Plesner Kadziola
Sakskøbingvej 20
4880 Nysted