At omstyrte.
På engelsk To subverse betyder at omvælte, ødelægge, nedbryde, kuldkaste, omstyrte.
I de tidlige 50'ere iværksatte USSR noget, der fra russisk oversat til engelsk kaldtes "Ideological subversion", hvilket sovjet brugte hovedparten af sit spion budget på.
Den ideologiske samfundsomvæltning finder, og har lige siden da, med stor succes, fundet sted i en proces, som tager 15 - 20 år.
Ideological subversion går ud på at ændre et lands borgeres, Vestens borgeres, i dette tilfælde især om danske borgeres opfattelse af virkeligheden.
Et andet populært udtryk er hjernevask.
Det er de fleste sikkert stødt på.
Ændringen af borgernes, af mediefolks og af uddanneres virkelighedsopfattelse finder sted, og fortsætter, når først den er havnet i, og uden videre modstand har fundet sig til rette i, og siden har udviklet sig og derfra videre udvikler sig i uddannelsessystemt og i medierne, hvorfra den yderligere breder sig, og har bredt sig til borgerne, til magtfulde folk i politik, i stat og kommuner, i retsvæsenet, i politiet, i erhvervslivet, og ikke mindst i fagbevægelsen.
Fænomenet kan og har ved selvsyn, og uden de helt store anstrengelser kunnet konstateres bla ved at iagttage, at ovennævnte institutioner optræder temmelig enigt, skønt det ikke nødvendigvis behøvede være tilfældet.
Ved at iagttage medierne har man kunnet konstatere, at skotterne imellem demokratiets fire ben for længst er væk, og at medierne udelukkende ansætter folk, der højlydt har opgivet rollen som demokratiets vogter til fordel for en anden og mindre besværlig og statsbetalt rolle, nemlig rollen som Fløjtespilleren fra Hammelen.
Nu har disse utallige fløjtespillere ikke længere fokus rettet imod de plagsomme rotter, det er derimod indstillet på at få henledt folks, forbrugernes opmærksomhed på, og til at følge trop.
Mediepåvirkningen af borgernes virkelighedsopfattelse gør derpå disse ude af stand til at tænke logisk og sammenhængende i tilstrækkelig grad til, uanset om de i grunden har tilstrækkelig viden, erfaring og know how ved hånden, til at forsvare sig selv, deres familie, deres egn, deres land, med andre ord, er de i deres iver for at følge fløjtens lokkende toner villige til at opgive og forkaste alt, hvad de i grunden har kært.
Samfundsnedbrydningen og hjernevask af borgerne foregår i følge den nøje gennemtænkte plan i 4 faser:
1. Demoralisering af samfundet. Hvilket tager 15-20 år.
2. Destabilisering, som tager 2-5 år.
3. Krise.
4. Normalisering. Efter magtovertagelsen indsættes en Big Brother regering.
Man kan forsøge at spørge Lars Løkke Rasmussen, hvad følgerne af hans underskrift på Marrakeshaftalen betyder for Danmark og danskerne.
Når mere end 85 % af dansk lovgivning stammer fra EU, og når danske politikere på vægtige poster ganske nøje følger i forgængerens spor, som knytter sig stærkt til EU, kan man med sindsro hævde, at USSR har vundet kampen over Vestens forhadte demokratier, og at fase fire, en Big Brother regering er blevet indsat i EU, hvilken er helt i stil med Ali Baba og de fyrretyve røvere.
Tilmed, oser EU foretagendet af både totalitarisme og statskapitalisme.
At Lars Løkke Rasmussen, Pape, Mette F, medierne, den udøvende og den dømmende magt, erhvervslivet, fagbevægelsen, og alle de andre internationalister begejstret i kor roser disse forhold, taler sit eget tydelige sprog om, at USSR politikere ganske vist er erklæret afgået ved døden, men at deres efterfølgere skam lever i bedste velgående; skønt man lidt højrøvet og passende selvsmagende iført narcissistiske magthaver manerer vigter sig af at være såkaldt borgerlige, og at man sandelig går ind for det eneste saliggørende nemlig mangfoldighed og lignende intetsigende vrøvl, som i grunden er et eksempel på, at begreberne vendes på hovedet og at politikere og embedsmænd mfl arbejder på det stik modsatte.
Hvilket ikke mindst fremgår af det forhold, at folk som elsker deres fædreland, deres modersmål, deres religion, deres kultur, deres egn, deres slægt, deres børn, deres børnebørn, deres oldebørn og måske endda deres tipoldebørn, kan der ikke tages hensyn til; for disse uforstandige personager omtales, betegnende nok, i gamle USSR skældsord og vendinger som fascister, højreekstremister, nazister ol.
En umådelig kedelig og tilmed sandsynligvis umuligt fredeligt reversibel udvikling for tilhængere af demokrati, tryghed og oplysning, der meget mod deres vilje tvinges ad enfoldighedens uoplyste og ensrettede veje, som føres ad danske politikere uanset de maskerader medierne disker op med.
Venlig hilsen
Bjarke Rosenkilde
Ellehammervej 13 B
4840
Nørre Alslev