Vidste jeg hvad jeg ville, da jeg var 15 år gammel? Nej. Jeg gik op i fodbold og så var jeg okay til matematik, men jeg havde aldrig forudset at jeg ville rejse verden rundt, hvilken uddannelse jeg ville tage eller at jeg ville vende tilbage til Lolland. Jeg valgte gymnasiet – nok mest inspireret af mine søskende, der tog samme vej. Jeg tror samme scenarie gør sig gældende for rigtig mange unge på Lolland her 16 år senere. Man bliver påvirket af sine omgivelser, sin familie og sine venner.
Heldigvis er det netop blevet besluttet at det er et overstået kapitel at give unge stemplet “ikke-uddannelsesparate”. Et sort kapitel er overstået. På det sidste har der været utrolig meget snak om unge, der ikke bliver uddannelsesparate og at flere skal tage en erhvervsuddannelse. I Lolland Kommune var det 19 % af unge, der ikke var klar til uddannelse. At fjerne begrebet “ikke-uddannelsesparate” er en god start. Men hvordan hjælper vi så de unge bedst muligt nu? Flere i Lolland Kommune peger på at vi bare skal se at få skabt nogle flere arbejdspladser og så skal de unge ud i arbejde. Så løser vi problemet. Men hvis det var så nemt, så var alle de unge på Femern, der melder at de har brug for arbejdskraft – ufaglært som faglært.
Jeg tror at billedet er lidt mere nuanceret og at vi skal starte med at lytte til de unge og dem, der er tæt på dem. I øjeblikket kører en kampagne, der hedder EUD stemmer for at få flere unge på erhvervsuddannelse til at stemme. Ved sidste folketingsvalg var det nemlig kun 1/3 af unge på erhvervsuddannelse, der brugte deres stemmeret. Og ¾ af unge på faglige uddannelser nærer massiv mistillid til politikere. Det skriger på et behov for at lytte til de unge samt dem, der er eksperter i arbejdet med unge og erhvervsarbejde. Da jeg var til debat på Campus Nakskov fortalte de unge at de ikke kan få arbejde på trods af at vi har stor mangel på arbejdskraft. Vi skal lytte til de unge!
Jeg har snakket med Filip, der læser til tømrer efter at have gået på og færdiggjort gymnasiet og Ronni, uddannet tømrer og grundlægger af Zeeker, der matcher unge med erhvervsrettede virksomheder
Hvordan gør vi valget om uddannelse nemmere for unge?
Vi skal sikre at unge bliver eksponeret for de forskellige uddannelsesmuligheder i løbet af folkeskolen og på FGU Lolland-Falster – ikke bare som brobygning – men hvor man kommer ud i længere forløb, får jord under neglene og finder ud af, hvad fagene kan bruges til virkeligheden. Et eksempel kunne være ugentlig matematikundervisning over et halvt år et landbrug, hvor eleverne er med til at dyrke et mindre areal og her ved eksempelvis skulle forholde sig til hvad der skal dyrkes, hvor meget mad, der kommer ud af det og hvordan arealet benyttes.
Vi skal udnytte at vi har nogle fantastiske virksomheder, der gerne vil ud og fortælle om mulighederne, når man tager en erhvervsuddannelse. Zeeker har netop vundet Lolland-Falsters Iværksætterpris og medstifter Ronni gør en masse for at komme ud og inspirere de unge på erhvervsskolerne. Han er klar på at komme ud på folkeskolerne også – og fortæller at mange andre virksomheder på Lolland-Falster er det samme. Vi skal blive bedre og opsøgende i forhold til at støtte og engagere virksomheder, der vil være med til at løse udfordringer i vores landsdel.
Vi skal lade unge vælge selv og give dem mulighed for at vælge om. Filip valgte om for at blive tømrer efter at have afsluttet gymnasiet, hvilket jeg har stor respekt for. For der er og det kan føles som at der er store forventninger fra familie, venner og omgivelser med sociale medier. Det gør at nogle gange er det unge, der ikke kan spurte igennem uddannelsessystemet. Vi skal have ungdomslivet, ungdomskulturen og mødestederne med, når vi snakker uddannelse på Lolland, så unge kan føler at de høre til og har en mulighed for at blive samlet op og lyttet til – også udenfor skolen.
Lad os lytte til de unge og give dem tid – de er eksperterne til at løse udfordringer, der vedrører ungdommen og er nøglen til at skabe langsigtet udvikling på Lolland.