Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Juletrafik på glatis

“Kan jeg komme hjem til jul?”
“Kan julegæsterne komme frem til tiden?”

Udsigten til det der kan minde om en mindre julesnestorm de kommende 36 timer har sat gang i spekulationerne og diskussioner hos stort set alle. Lillejuleaftensdag er årets største rejsedag, og den tegner lige nu til at blive præget af kaos.

Vi drømmer altid om en hvid jul, og er dybt skuffede når vi ikke får det. Nu ser det ud til, at vi får hvid jul for andet år i træk, og jeg tror de fleste gerne ville være foruden denne hvide jul. Den er blevet lidt for hvid, og der bliver malet lidt for kraftigt med den store hvide pensel. Ungerne elsker det, men forældrene er godt og grundigt trætte af den rigtige hvide jul.

Det var jo ikke sådan vi mente det, da vi opfandt begrebet hvid jul.

Landsdelen er blevet lagt i dybfryseren. Saltlagrene er ved at være udtømte, energiforbruget i husstandene er i top, og det ser ikke ud til at ville tage nogen ende.

Alle er påvirket af den hårde vinter, og er blevet tvunget til at indrette sig efter de besværede vilkår for alle former for transport. 

Men det kommende døgn bliver for mange en udfordring ud over det sædvanlige, og slet ikke, hvad vi ønskede til jul. Alle vil gøre hvad de kan for at holde trafikken i gang og på sporet, men når en omfattende juletrafik bliver sendt på glatis, er der ikke andet at gøre, end at forvente det værste og håbe det bedste.

Husk at tage hensyn til hinanden i trafikken, og lad være med at tage unødige chancer. På en snefyldt og blæsende dag i trafikken med rekordhøjt antal biler på vejen, skal der ikke meget til, før det går galt. 

Andre trafikanter har det også svært med den megen sne. Mange fortove er stadig ikke ryddet for sne eller er i bedste fald meget dårligt ryddet. Det har gjort december til en måned, hvor handicappede, ældre og gangbesværede har været forhindret i at komme rundt i landsdelens byer. 

Vi forventer, at vejene er ryddet, så bilerne kan komme frem. Vi forventer, at cykelstierne er ryddet. Derfor er det trist at se de mange fortove - endda på centrale steder i vores byer - hvor den ansvarlige husejer for snerydningen blæser på ansvaret. 

Det tvinger folk ud på kørebanen, da flere fortove nærmest er ufremkommelige for kørestole eller gangstativer. Det er ikke godt nok, og en hån mod alle gående.

Lad det være et juleønske, at alle kommer sikkert frem til jul - både kørende og gående.

Deltag i debatten med Chefredaktør Søren Knudsen på Facebook - klik her.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion