K : Vi har inkluderet nok
Tanken om inklusion er smuk, men det er uhyre vigtigt, at vi vurderer ved hvert enkelt barn, for hvis skyld vi ønsker at inkludere. Gør vi det for at opfylde vores drøm om det ideelle samfund og efterlader børn med særlige behov, som de mest ensomme børn i klassen, der ender med at skabe frustrationer for alle, inklusive dem selv eller giver inklusionen mening for den enkelte og for klassen?
Regeringen har en målsætning om, at antallet af børn i specialtilbud kun skal være 4 % af det samlede antal elever, i dag ligger tallet omkring 6 % .
I Lolland Kommune er andelen af børn i specialtilbud i dag på 4,4%, hvis vi kun regner andelen ud i forhold til børn i folkeskolen. Tager vi privatskolerne med, er det kun 3,2 % af vores børn, der er i specialtilbud og det på trods af, at vi har det højeste sociale indeks i landet.
Til sammenligning hedder tallet i Odsherred 8,4 % og i Kalundborg 8,8 %.
Er det den rette måde at hjælpe vores svage børn på? Er det den rigtige vej til at styrke vores folkeskoler? Risikerer vi ikke at tabe både de svageste børn, som ikke får den særlige indsats de vitterligt har behov for og de stærkeste, som simpelthen bare flytter til en anden skole?
Og hvad med den stille pige, som kunne få en god eksamen, hvis læreren havde den ekstra tid eller drengen, hvis forældre lige er blevet skilt og som helst skal ses og lyttes til for ikke at opgive skole og bogliguddannelse midt i det kaos et opbrudt hjem har skabt i ham. Kan vi overhovedet forlange, at vores lærere skal have overskud til at se dem også ?
Vi mener, at tiden er kommet til at genoverveje kommunens politik om yderligere inklusion. Tallene taler deres tydelige sprog, vi er gået for langt i Lolland Kommune.
Marie Louise Friderichsen
Linda Sommer og
Daniel Black Pedersen
Den konservative byrådsgruppe - Lolland