Mere end 2 millioner danskere har i dag en profil på det populære sociale medie Facebook. Det i sig selv vidner om mediets anvendelighed for mange mennesker uanset alder, køn, erhverv eller uddannelse. Alle har en Facebook-profil, og vi bruger stadigt mere tid til at kommunikere med vores venner.
Facebook er den til dato største internetsucces. Fordi den minder så meget om vores liv i øvrigt, og fordi den har gjort det nemt og muligt for os at følge med i venners, børns og øvrige families gøren og laden. Især har mange ældre fundet stor nytte i Facebook som et virtuelt værn mod ensomheden. De kan holde daglig kontakt med familie og venner verden over hjemme fra dagligstuen.
Men Facebook og de øvrige såkaldte sociale medier har en bagside, og den møder vi oftere i det offentlige rum. I kølvandet på Facebooks succes er det nærmest blevet sådan, at flere og flere synes, det er legalt at lukke lort ud i det offentlige rum. Helst bemærkninger, der ene og alene er skabt for at nedgøre eller genere andre mennesker. Alt det, som vi aldrig ville sige i andre menneskers fysiske påhør, men som vi af en eller anden grund føler det er helt legalt at skrive på nettet i en opdatering på Facebook.
Statsministerens havde indtil for kort tid siden en pressechef, der kom voldsomt galt af sted, fordi hun ikke kunne skelne imellem det strengt private og det som man som statsministerens pressechef kunne tillade sig at ytre sig om på Facebook. Nu er hun ikke længere pressechef for statsministeren men for partiet Venstre.
Venstres kommunikationsansvarlige kan bare ikke finde ud af det der med, hvad der er strengt privat og hvad der er offentligt og passende til det ansvar, som deres stilling indebær. En af partiets kommunikationskonsulenter har senest hængt en ansat i Folketinget ud for at være psykisk syg, og det har ført til massiv kritik af partiets kommunikationsafdeling.
Der er blevet sagt undskyld, og nu kommer partiet med en ”Facebook-politik”. Det er som sådan helt på sin plads. Men er det nok, når det tydeligvis ikke handler om et øjebliks uoverlagt kommentar, men om en systematisk og velovervejet svinsk måde at kommunikere på.
Den pågældende Venstre-ansatte har et usædvanligt frisprog på sin Facebook-profil, hvor mange andre også får med grovfilen: “Paven er et svin”, “Dronning Margrethe siger nøjagtig ligeså hjernedøde ting som Amalie fra Paradise Hotel”. Profilen er nu blevet lukket, og det samme ville være det bedste at gøre med den pågældende Venstre-medarbejders ansættelse.