Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Lyset i mørket

Snart er det både mørkt om morgenen, når hjemmet forlades og mørkt, når man begiver sig hjem fra arbejde. Efteråret er over os, og vinteren sniger sig sikkert ind på os. I mørket er det lyset, der er vores gode ven, men der bliver længere og længere imellem lyspunkterne på Lolland og Falster.

Lyseslukkerne på landsdelens rådhuse har været alle kasser igennem for at finde besparelser på de overbelastede kommune budgetter. Det går ud over mangt og meget, og det har der været skrevet meget om. Lyset bliver også slukket i bybilledet, og vi går en mørkere tid i møde.

Gadelamper bliver slukket, og mange veje vil ligge hen i halvmørke. I al fald i de sene timer, hvor vi alligevel for det meste ligger trygt og varmt i vore senge og sover. Andre steder er det hveranden gadelampe, der slukkes. Derfor kan det umiddelbart være svært at hidse sig op over det spareforslag. Der er ingen grund til at brænde strøm af på noget, der ikke er nødvendigt, lyder argumentet.

Der er både penge at spare og det er gavnligt for miljøet på grund af det lavere CO2-udslip. Drivkraften hos kommunerne har uden tvivl været den økonomiske gevinst ved at slukke for lyset. Fordi der er mange penge at spare, og det er på et område, hvor det som sådan ikke går ud over nogen eller noget.

Men det kan være en lidt primitiv tilgang udelukkende at se på den økonomiske gevinst. Hvad med borgernes oplevelse af deres nærsamfund, der i lange perioder af året kommer til at ligge hen i halvmørke? Selvom al logik taler for, at det er en fornuftig besparelse, oplever de berørte borgere det meget negativt. Her vinder følelserne over fakta: Vi bryder os ikke om mørklagte landsbyer og halvmørke veje.

Det skaber utryghed og ikke mindst sender det et signal om forfald.

Desværre må vi nok affinde os med, at sådan bliver det. Vel at mærke så længe vi har den gammeldags form for gadebelysning, der er drevet af elektricitet fra elnettet. Hvis vi i stedet fokuserede på at skabe en mere energirigtig og klimavenlig gadelysning gennem solceller og batterier, kunne vi bevare vores gadebelysning. Eller hver landsby eller by kunne stille en vindmølle op til at drive gadebelysningen.

Det vil koste en større investering, men måske var der samlet set en større gevinst, hvis vi kan bevare lyset i mørket - trygheden i byen og borgernes glæde ved at bo i en af landsdelens mange byer.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion