Annonce
Debat

Matematisk logik eller hvad??

Jeg må simpelhen have læst forkert, da jeg ser de priser, der åbenbart bliver de salgspriser, som de lukningstruet skoler bliver sat til salg til. Første melding går på, at det forlig der kunne indgåes var halv offentlig ejendomsvurdeing. Om det er fair eller ej, kan diskuteres, men så var alle bygninger stillet lige. Den udmelding der så kommer nu, tyder da på skjult dagsorden, idet de 2 steder der er anmeldt privatskoler bliver solgt til enten halv eller ca. halv ejendomsvurdering, hvorimod de 2 steder hvor der ikke er anmeldt privatskoler, kan erhverves for godt 1/4 ejendomsvurdering. Det kunne da tyde på en regnefejl eller om det bare er for at spænde ben, for de aktive områder der gerne vil have en skole i deres nærområde, hvormed de også kan være med til at opretholde det meget aktive foreningsliv, der er i disse byer???? Hvis politikerne eller kommunen så som argument vil bruge, at de mener at Brydebjergskolen og Toreby har været vurderet for højt, så har de vel gjort opmærksom på det, da vurderingen kom, eller var der brug for de høje vurderinger til belåning??????? Hvordan kan Brydebjergskolen og Guldborgland skole komme til salg for samme pris, når der i den off. ejendomsvurdering er 5,3 mill. kroners forskel??? Og Toreby skole og Krogløvskolen til samme pris, når vurderingerne er 17,8 mill. forskellige?????? Jo mere jeg sætter mig ind i hele skolesagen og også får læst "alle de ting med små bogstaver", jo mere vanvittigt virker det. Hvad der starter med, at blive udlagt som en kvalitetssikring af skolevæsenet, ender med at blive ren og skær geografisk bestemt og styret af økonomien. Synd at Krogløvskoen åbenbart ligger geografisk forkert, for det er da den eneste gyldige grund der er til at lukke den eller hvad?? En skole der kører økonomisk godt, har fine klassekvotienter, er godt etableret og bidrager positivt til lokalområdet, og hvad der måske har betydning for nogle, fine afgangskarakterer. Er det for at redde andre skoler, at vores kanon gode skole skal lukkes?????????? Venstre gik bl.a til valg på, at vi "skal hjælpe de unge videre i uddannelse". Elever var Krogløvskolen går stort set alle videre i uddannelsesforløb uden fravalg, men det skal åbenbart ikke belønnes???? Visse politiske partier gik til valg på, at styrke lokalområderne, støtte aktive ildsjæle og sidst men ikke mindst udnytte de gode erfaringer fra andre kommuner. Er det de "gode økonomisk erfaringer" f.eks. Lolland kommune har gjort, ved at køre stordrift af skolevæsenet, som da mig bekendt er endt med at blive dyrere end det gamle. Medierne kommer med den ene advarsel efter den anden om, at lukke skolerne og dermed mange aktiviteter i landsbyer, da det får mange negative konsekvenser, men det behøver Guldborgsund kommune åbenbart ikke tage sig af. Nyeste eksempel er alle de penge der skal bruges, for at få Gedser igang igen. Havde det været nødvendigt hvis skolen var blevet bevaret?? Skal kommunen så om 7-8 år bruge de samme millionbeløb på Toreby, området ved Brydebjergskolen, Guldborg og Idestrup?? Men selvfølgelig bliver det vel taget af en anden kasse i kommunen, så der alligevel er en besparelse i skolevæsenet, og at det så er drift-og anlægskassen der er kæmpeunderskud i, gør måske mindre??? Er det at være ansvarlige overfor kommunens og dermed skatteborgernes penge, at sætte salgspriserne så høje, så det måske ikke er realistisk at de bliver solgt? Det virker som et forkølet forsøg på, at få lidt oprejsning, at der bruges godt 5 mill. kroner på 1 ekstra ugentlig lektion til alle skoleelever. Tror I, at det giver højere kvalitet?? Kvantitet og kvalitet er ikke altid lig med det samme? Burde den undervisning der gives nu, så ikke bare optimeres?? Penge ført tilbage til de områder der mister en skole, ja flot, vi kan nok udrette meget for ca. 1 mill. hvert sted?? Hvis vores børn skulle flyttes til Svaneskolen, ville de jo aldrig cykle de 5 - 6 km. tilbage til Idestrup, for at gå til fritidsaktiviteter efter endt skoledag, for derefter at cykle 2,5 km. hjem. Så alt andet lige må det da betyde nedgang i tilslutningen til de fristidsaktiviteter der er i de berørte områder. Jeg er virkelig spændt på, at se regnstykket, når alle disse ændringer er trådt i kraft, og om at jeres beregning holder stik. Skal der altid indgåes forlig, eller er det ikke bare det demokratiske flertal der skal bestemme, da " for mange kokke fordærver maden"? Mange spørgmål og undren. Mie Borregaard Pregehøjvej 17, Tjæreby 4800 Nykøbing F. 4 børn på Krogløvskolen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion