Annonce
Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederpanel og udtrykker Folketidendes holdning.
Debat

Ministeren dumpede

Det kan godt være, at undervisningsminister Tina Nedergaard siden i går aftes har forsøgt at få det til at se ud som om, det er de andres skyld, at det stort anlagte partnerskab om folkeskolen er røget på gulvet. Men det er ministeren, der dumper og er skyld i sammenbruddet. Hun har enten ikke været opgaven voksen eller også har det hele tiden været planen, at det hele skulle falde på gulvet, og de andre parter skulle have skylden.

Nu ligger de store ambitioner om et partnerskab mellem lærere, elever, kommuner, skoleledere og regeringen i ruiner efter et forløb, der mildest talt er meget amatøragtig. Det er svært at tale om nogen egentlig forhandlingsproces, hvor de enkelte parter har haft en mulighed for at få indflydelse på indholdet af de målsætninger, der skal tegne den fremtidige udvikling af folkeskolen. Sådan har det ifølge parterne ikke været.

Når både lærerforeningen, skolelederne og Kommunernes Landsforening er ude af det der betegnes som forhandlinger, men som udefra set mest minder om det modsatte, er det beskæmmende at se en minister, der tordner løs på dem for at være stejle og ikke forhandlingsvillige. Det er vist nærmere ministeren, der er stejl og betonagtig.

Gårsdagens “sammenbrud” i partnerskabet afslører en minister og en regering, der reelt ikke ønsker forhandling med hverken kommuner, lærere eller for den sags skyld alle andre om fremtidens folkeskole. Det var enten eller. Enten skrev de bare under på ministerens papir eller også var de ude af partnerskabet. Sådan forhandler man ikke - det er en fremgangsmåde, der ikke hører hjemme nogen steder.

Folkeskolen er endnu en gang blevet kastebold i et ideologisk spil, hvor regeringen lader op til det kommende folketingsvalg. Regeringen taler om verdens bedste folkeskole og at eleverne om 10 år i 8.klasse skal kunne det samme som eleverne i 9.klasse kan i dag.

Virkeligheden i landets kommuner og ligeså her på Lolland og Falster er at skoler bliver lukket, lærere fyret, timetal sat ned og klassekvotienter sat op. Det harmonerer slet ikke med undervisningsminister Tina Nedergaards dybt verdensfjerne og arrogante tilgang til folkeskolen.

Drop ideologien og taktikken og gå tilbage til det rigtige forhandlingsbord. Fremtiden for vores børns skole er for vigtig til at blive en brik i en kommende valgkamp.

Deltag i debatten med Chefredaktør Søren Knudsen på Facebook.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land