Efter at have læst det samlede anklageskrift i den såkaldte Brønderslevsag, må det konstateres, at sagen i realiteten er en ”Lollands-sag”. Størstedelen af de uhyrlige overgreb på familiens mange børn har fundet sted, mens den boede i Lolland Kommune.
Igennem en længere årrække har familien boet forskellige steder i kommunen, og børnene har været udsat for omfattende vanrøgt, vold og flere tilfælde af voldtægt og andre seksuelle overgreb.Anklageskriftet et også en skarp anklage mod Lolland Kommunes evne til at passe på sine udsatte borgere.
Det et meget svært at forstå, at kommunen gentagne gange har frikendt sig selv og ikke villet tage sin del af ansvaret i den uhyrlige sag. Sagen er enestående, og alle med kendskab til denne type sager har aldrig set noget lignende. Derfor rejser sagen en stribe af spørgsmål, som de ansvarlige i kommunen skylder svar på. Ikke for at snage utidigt i en familietragedie, men for at sikre, at det aldrig sker igen. Børn skal ikke udsættes for det, som børneflokken er blevet udsat for, mens den boede i Lolland Kommune.Nogen må have vidst noget.
Nogen må have vidst, at der var noget galt. Uanset at nogle familier vælger at sige ”nej” til at kommunen blander sig i deres liv, må der have været signaler fra børnene, der burde få de professionelle til at bekymre sig og handle. Familien har boet i Lolland Kommune i flere år, og der har været masser af tid til at gennemføre de nødvendige undersøgelser inden for lovens rammer for at konstatere, at der var noget helt galt. Man kan ikke lade være med at få den tanke, at det var billigere for kommune at vende det blinde øje til, give flyttetilskud og eksportere dem ud af kommunen end at følge den handleguide for udsatte børn, som kommunen så flot har udarbejdet og lagt på kommunens hjemmeside.Hvordan kunne det lade sig gøre, tilsyneladende uden at nogen opdagede noget?
Hvor grelt skal det stå til i en familie, før kommunens politikere bevilger de nødvendige ressourcer for at tage hånd om omsorgssvigtede børn?Der er så mange ubesvarede spørgsmål, at det ville klæde Lolland Kommune at gennemføre en uvildig undersøgelse af ”Lollands-sagen” og lægge resultatet åbent frem. Borgmester Stig Vestergaard vil afvente en domfældelse, men det er svært at se hvad det skal ændre. Der er sket et svigt – og det ansvar skal placeres.