Det var befriende at læse, at Janne Hansen, formand for Skole- og Undervisningsudvalget i Guldborgsund Kommune, havde valgt at sætte et nyt forslag i spil i skoledebatstrukturen. Et forslag hvor ingen skoler skulle lukkes, og hvor landdistriktspolitik og skolepolitik ville gå hånd i hånd. Janne Hansen overraskede også positivt ved at oprette en facebook gruppe, hvor forslaget kunne diskuteres. Det er dejligt at se politikere bruge de moderne medier til at nå borgerne på. Der er 3 hovedelementerne i forslaget: - Lærerne skal undervise en lektion mere, besparelse – 9 mill. kroner. - Skoler der er dyrere pr. elev en gennemsnittet for kommunen, skal ned på gennemsnittet, besparelse – 7,5 mill. kroner. - Alle skoler skal spare 3% på egen drift, besparelse – 15 mill. kroner. Derved opnås en total besparelse på 31,5 mill. kroner pr. år, og alle skoler bibeholdes. Lokalsamfundene opfordres i planen til at støtte op om skolerne, og hjælpe med at finde lokale besparelser og på forskellig vis kompenserer for besparelsen. Så langt så godt. Første forhindring kom allerede dagen efter udvalgsmødet, hvor Lolland Falsters lærerforening afviste at lærerne skal undervise en lektion mere. ”Der er indgået en arbejdstidsaftale, som løber et år mere” udtaler lærerforeningen. Arbejdstidsaftalen er en del af overenskomsten. Den næste udfordring er, at de skoler der koster mere pr. elev end gennemsnittet, skal ned på gennemsnittet. Man mener, at de dyre skoler kan lære nogle gode rutiner af de billigere skoler. Jeg er helt enig i, at skolerne kan lære af hinanden, men i denne sammenhæng er påstanden forkert. Prisen pr. elev er udregnet efter et meget snirklet og sindrigt system. Størstedelen af ressourcerne til skolerne tildeles pr. KLASSE, og IKKE pr. ELEV. Derfor vil prisen pr. elev være høj ved lav klassekvotient og lav ved høj klassekvotient. Når nogle skoler så alligevel ser ud til at være dyrere end gennemsnittet selvom de har en relativ høj klassekvotient, så hænger det sammen med, at de ældste klasser får tildelt flere ressourcer, både i timer og materialer end de yngste klasser, samt at der tildeles ekstra ressourcer til skoler der har lærere over 60 år ansat, skoler med 2 sprogede elever mv. Skoler der ligger over gennemsnittet i 2009, kan meget vel havne under gennemsnittet i 2010. Skolen er altså ikke selv ansvarlig for om prisen pr. elev er høj eller lav, da de blot har fået de ressourcer som politikerne selv har vedtaget at de skal have, jf. styrelsesvedtægten for skolerne i Guldborgsund Kommune! Det sidste element i planen er, at hver skole skal spare 3 procent på egen drift. Men samtidigt gøres der opmærksom på, at det ikke må gå ud over undervisningstiden, dvs lønninger. Ca 85-90 procent af en skoles budget vedrører i midlertidigt lønninger. Hvis besparelsen udelukkende skal findes på skolens eget budget så skal den findes blandt de sidste 10-15 procent. Har en skole feks. et budget på 20 mill. kroner, ville en besparelse på 3 procent svare til 600.000 kroner. Disse skal altså findes blandt de 2 mill. kroner som ikke vedrører løn. 600.000 ud af 2.000.000 kroner svarer til 30 procent på de ikke løn-relaterede poster. Prøv at kigge på jeres eget husholdningsbudget, ville i kunne spare 30 procent. Jeg ville ikke kunne. Men der lægges også op til, at lokalsamfundene skal støtte op om skolerne, og hjælpe med at finde gode besparelser for netop deres egen skole, og på forskellig vis kompensere for besparelsen. Alle de tanker der er i forslaget omkring ”Landskoler som kraftcentre”, driftsfælleskaber i lokalområderne, rullende indskoling, morgenmotion, læringsstile, fokus på vikardækning, motivation af medarbejdere og meget mere synes jeg rigtigt godt om. Jeg tror også at lokalsamfundene kan bakke op om skolerne, og komme med ideer til kompensation for besparelserne, men jeg tror ikke på, at det kan nå op i en størrelsesorden, så skolerne nærmest ikke mærker at de skal spare 3 procent. Derfor vil jeg tillade mig at være enormt tvivlende på om dette forslag overhovedet kan lade sig gøre. Eller om man ønsker at det skal kunne lade sig gøre. - Lærerne siger nej, i det de har en gældende overenskomst og arbejdstidsaftale. - ”De dyre skoler” kan ikke skære ned til gennemsnitsprisen, uden at det går ud over undervisningstiden. - Lokal besparelse på 3% vil måske i nogen grad kunne findes via nytænkning og sammenlægning af funktioner, men resten som skal findes på skolens budget, uden at det går ud over undervisningstiden, er ikke realistisk. Janne Hansen har i Folketidende udtalt, at hvis man ikke inden den 21. juni har nået besparelserne, vil man vende tilbage til embedsmandsforslaget. Jeg frygter at det er det der vil ske, og at politikerne vil sige: ”Vi gav jer muligheden, men det lykkedes ikke. Det er lærernes skyld fordi de ikke vil undervise mere. Det er de dyreste skolers skyld, fordi de ikke vil spare. Det er lokalsamfundenes skyld, fordi de alligevel ikke kunne give så meget opbakning til deres lokale skole, som de eller påstod”. Er det en politisk beslutning at man vil vende tilbage til embedsmandsforslaget hvis ikke man finder besparelsen? Hvad med de 2 forslag som udvalget har fået udarbejdet, de er slet ikke behandlet politisk endnu. Jeg håber at det stadigvæk er de folkevalgte politikere der driver politik i Guldborgsund Kommune, og ikke nogen andre. Mit løsningsforslag og opfordring til politikerne i økonomiudvalget er derfor; lav om på sparekravet, det er alt for stort! Hvad vil man med 80 mill. kroner i råderum, hvis man ødelægger hele skoleområdet? Sæt sparekravet ned til højst 10 mill. kroner, det burde alle skolerne kunne hjælpes ad med at finde. Eller endnu bedre, drop sparekravet helt.
Morten Koborg
Nr. Ørslev Bygade 17
4800 Nykøbing F.