I næste uge afholder organisationen ”Lederne” et arrangement under overskriften ”Tag ansvar”. Flere lokale erhvervsfolk, frivillige og politikere er inviteret til at debattere, hvordan vi kan blive bedre til at tage ansvar for vores samfund.
Jeg er også inviteret til at deltage, kære læser, og er derfor gået i gang med at forberede mig til den debat, jeg skal deltage i. Jeg kom pludselig til at tænke på en kommentar, jeg fik på et af mine tidligere blogindlæg. Den handlede om politikerleden i samfundet og mistilliden til de folkevalgte politikere. Påstanden var, at demokratiet nok skulle overleve, for det svinger med samfundsudviklingen, som det har gjort i hundredvis af år.
Mellem alle mine notatoverfyldte papirer og post-its slog det mig, hvor farlig den påstand egentlig er for et velfungerende demokrati.
Vores demokrati har udviklet sig siden 1849 og hurra for dét. Vi skal ikke længere kæmpe for valg- og stemmeret til store dele af befolkningen som fruentimmer, fattige, fremmede eller forbrydere. Det er ikke længere kongen eller dronningen, der reelt udpeger vores regering, men derimod et flertal i Folketinget. Vi kan demonstrere for en sag (inden for lovens rammer) uden frygt for modangreb fra Politiet eller for at blive retsforfulgt.
Når vi på denne måde spoler tiden tilbage, lever vi uden tvivl i et demokratisk hurra-land i dag.
Men der er ugler i mosen. Befolkningens tillid til de folkevalgte politikere er på nulpunktet. Politikerleden har ikke været større i de sidste 25 år. I befolkningens øjne har politikere og journalister en grad af troværdighed på højde med vintertemperaturen på Arktis. En undersøgelse fra december 2015 viste, at seks ud af ti danskere erklærer, at de har lille eller ret lille tillid til politikere i al almindelighed. Hvem tager ansvar for at rette op på tilliden mellem vælgerne og politikerne?
Det er som bekendt ikke første gang, at befolkningens tillid skrider under vores etablerede politiske system. Men kan vi nøjes med at kalde det en svingning, der følger samfundets udvikling?
Nej, det kan vi ikke. Det er det samme som at sige, at vi ikke har noget ansvar for udviklingen af vores samfund og vores demokrati.
Hvis du spørger mig, kære læser, er vores største problem, at politikerne ikke tager ansvar for at fremme en udvikling, hvor vælgerne får genskabt tilliden. I stedet udøver politikerne brandslukning på de problemer, der lige nu står i lys lue. Vores demokrati er ikke designet til at kigge fremad og forsøge at forebygge nogle af de skoldhede tendenser, der kan bryde i brand. Vores demokrati er heller ikke designet til at kigge bagud og tage ved lære af fortidens brande. Og det gælder for de fleste politiske områder: Arbejdsmarkedet, hvor stress og dårlig trivsel er med til at stikke en kæp i de økonomiske hjul. Arbejdsløshed blandt unge, der ellers har en god og brugbar uddannelse. Mangfoldighed, der er en bredt anerkendt værdi i vores samfund, men hvor man alligevel ser skævt til dem, der afviger den mindste smule. Frivillige, der på trods af gode intentioner har svært ved at samskabe med offentlige institutioner. Mange negative samfundstendenser bliver til reelle problemer, fordi politikerne ikke tager dem i opløbet. Det skaber mistillid.
I min optik skyldes politikerleden hos vælgerne i høj grad en afmagtsfølelse, der er forårsaget af manglende kontrol over den udvikling, vi ser. Ingen tager ansvaret for at slukke ilden, når det brænder – hverken for de politiske løsninger eller for at genoprette tilliden hos vælgerne.
Som samfund har vi et valg mellem to løsninger. Enten kan vi læne os tilbage og sige, at politikerleden skyldes samfundets udvikling, og at det nok skal gå over på et tidspunkt. Vi ved jo, at alt går over, bare man venter længe nok. Eller også kan vi selv gøre en indsats for at få genskabt tilliden. Det kan vi gøre ved at tale åbent om det demokratiske problem og stille krav til hinanden og systemet. Som politiker bør man påtage sig et ansvar for at se fremad og tage udrykningskøretøjet i god tid. Det er mindst lige så vigtigt som at løse de øjeblikkelige problemer. Som befolkning bør man påtage sig et ansvar for at tage de blinkende advarselslamper alvorligt. Vi – politikere og befolkning – er i sidste ende entreprenørerne i det politiske system, og det system bliver ikke bedre end det fundament, vi bygger i fællesskab.
Selvom det ikke er nogen let opgave, og selvom det til tider kan føles, som om der bliver hældt mere benzin end vand på bålet, ved jeg godt, hvilken løsning jeg vælger. Hvilken løsning vælger du?
Du kan læse mere om ”Ledernes” arrangement på https://www.lederne.dk/tagansvar/forsiden/moed-os-her/nykoebing-falster. I løbet af ugen vil du kunne møde en masse lokale erhvervsfolk, frivillige og politikere, der vil debattere, hvordan vi kan blive bedre til at tage ansvar i vores samfund.
Jeg håber, at vi ses.