Jeg må sige jeg er meget enig i de analyser Lars Sørnsen, fra TEKNIQ-råd Sjælland fremføre i sit indlæg i Folketidende d.19.03.12. ” På de tekniske skoler er nøglehullet en ladeport”.
Jeg overraskes også når jeg på forsiden af Folketidende d. 27.02.12. kan læse at årsagen til det store frafald på erhvervsuddannelserne primært skyldes en af Undervisningsministeriet fastsat kvote på antallet af skolepraktikpladser??Det vil jeg driste mig til at kalde en noget ensidig fremstilling af virkeligheden. Årsagerne er som Lars Sørensen også fremfører, at finde et helt andet sted.
Erhvervsskolerne vil tilsyneladende rumme alle og det er der ikke plads eller ressourcer til. Jeg kan kun opfordre de af jer som er interesserede i denne problematik, til at læse de to artikler som Ugebladet A4 braget d.15. og 16. februar, de findes på nettet. Her har A4 via analysefirmaet KAAS og MULVAD, lavet en undersøgelse blandt landets erhvervsskolelærer, for at belyse årsagerne til det, igennem for mange år, alt for store frafald på erhvervsuddannelserne.
Her beskrives bl.a. et samlet frafald på 46 %, på erhvervsuddannelserne. Og hvad der er endnu værre er, at 3 ud af 10 adspurgte lærere mener at frafaldet vil vokse yderligere i de kommende år.
Erhvervsskolelærerne giver udtryk for, at de i stigende grad oplever erhvervsskolerne blive brugt som skraldespand for unge med sociale og psykiske problemer og uden motivationen til at gennemføre en uddannelse. Det rammer de stærke elever. Samme lærere angiver de primære årsager til frafaldet således:
Manglende motivation 37 %, Sociale problemer 27 % ,og først på en tredje plads, Faglig problemer med 15 %. Dette står lidt i kontrast til udmeldingen om at kvoter på skolepraktikpladserne skulle være årsagen til frafaldet.
Lars Sørensen efterlyser adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Her kan jeg oplyse at de allerede findes i form af en uddannelsesparathedsvurdering som Ungdommens Uddannelsesvejledning skal fortage for hver enkelt ung som forlader grundskolen.
Dette er indført sideløbende med implementeringen af ungepakke 1. og 2. Det er dog sådan, at det eneste sted hvor denne uddannelsesparathedsvurdering har opsættende virkning er i forhold til gymnasier, hvor en ung som erklæres ikke uddannelsesparat, skal til (og bestå) en optagelsesprøve før de kan optages på gymnasiet. Er man erklærede ikke uddannelsesparat og søger ind på en erhvervsskole, så er det op til den enkelt skole at beslutte om de vil optage den pågældende unge. Mig bekend bliver der sjældent sagt nej, og derfor havner vi bl.a. i den benævnte problematik. Erhvervsskolerne giver sig dermed i kast med at løse opgaver som ikke er deres, opgaver som andre systemer skulle have mulighed for at løse inder eleverne er klar til favntaget med en erhvervsuddannelse.
Jeg vil slutte af med at nævne at uddannelsesparathedsvurderingen som begreb, er et område som bør udfordres i sin nuværende form, men det er en helt anden diskussion som ikke skal åbnes yderligere i dette indlæg.
Venlig hilsen
Bo Haagen Lokesvej 14. 4873 Væggerløse.