Annonce
Erhverv

10.000 tillidsfolk mødes i Fredericia for at tale storkonflikt

Stormøde for tillidsrepræsentanter fra alle dele af den offentlige sektor i Fredericia Messecenter, torsdag den 22. marts 2018. Foto: Scanpix/Michael Drost-hansen

Tillidsrepræsentanter på tværs af faggrupper i det offentlige mødes torsdag, mens en konflikt fortsat truer.

Mere end 10.000 tillidsrepræsentanter fra forskellige faggrupper i staten, regioner og kommuner mødes torsdag i Fredericia med en truende storkonflikt på dagsordenen.

Mens topforhandlerne for fagforeningerne og arbejdsgiverne fortsat skal forsøge at nå frem til et forlig, så forbereder tillidsfolkene sig på en konflikt, som de egentlig helst ville undgå. Det siger formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen.

- Vi er ikke i konflikt med danskerne. Vi er i konflikt med nogle arbejdsgivere, der vil gøre det offentlige arbejdsmarked til et sekunda arbejdsmarked, siger Benny Andersen.

Han henviser til den strid om lønstigninger, der blandt andet skiller parterne.

Stormødet skal blandt andet bruges til, at tillidsfolk på tværs af faggrupper skal sætte sig sammen og planlægge aktiviteter under en eventuel konflikt.

Fagforeningerne har varslet strejke for ti procent for op mod 80.000 offentligt ansatte fra 4. april.

Arbejdsgiverne i stat, regioner og kommuner har svaret igen med et varsel om lockout for 440.000 ansatte fra 10. april.

Storkonflikten bliver en realitet, hvis ikke parterne når at blive enige inden da.

Den nytiltrådte formand for kommunernes organisation KL, Jacob Bundsgaard (S), siger, at stormødet for de tusindvis af tillidsfolk er med til at understrege situationens alvor.

Jacob Bundsgaard appellerer til sine egne forhandlere i kommunerne og de andre parter om, at de skal sætte alt ind på at få en løsning på plads.

- Når jeg ser på de knaster, der er, så synes jeg ikke, at de er større, end at vi burde kunne løse dem ved forhandlingsbordet. Jeg synes ikke, at de er store nok til at retfærdiggøre en kæmpemæssig konflikt, hvor vi sætter hele landet i stå, siger han.

Jacob Bundsgaard mener, at parterne i hvert fald på det kommunale område burde kunne nå et kompromis om både lønstigning og frokostpause, som er nogle af de knaster, som er blevet fremhævet.

- Der er også et udestående med lærernes arbejdstid, og det er reel knast. Men det er også et område, hvor vi er indstillet på at lande en aftale, siger formanden.

Hvilke indrømmelser, arbejdsgiverne er villige til, kan KL-formanden dog ikke komme ind på, fordi forhandlingerne er omfattet af tavshedspligt.

Forligsmanden, der skal mægle mellem parterne, kan vælge at udskyde konflikten i 14 dage to gange.

  • Stormøde for tillidsrepræsentanter.
    Stormøde for tillidsrepræsentanter fra alle dele af den offentlige sektor i Fredericia Messecenter, torsdag den 22. marts 2018. Foto: Scanpix/Michael Drost-hansen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Trafik

Spektakulært syn: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle