Frem til og med 2012 får A.P. Møller-Mærsk leveret nye skibe for 113 milliarder kroner. Blandt dem er flest containerskibe.
Der er flest containerskibe blandt de 113 nye skibe, som A.P. Møller-Mærsk får leveret til en samlet sum af 46 milliarder kroner frem til og med 2012. Det fremgår af årsregnskabet.
47 nye containerskibe leveres for en samlet sum på 26 milliarder kroner, mens 17 nye tankskibe koster seks milliarder kroner.
Desuden er der 42 nye slæbebåde og vagtskibe samt en borerig på vej til olie- og rederigiganten.
Containerforretningen Maersk Line bløder med et underskud på 11 milliarder kroner, og topchefen Nils Smedegaard Andersen tør ikke give et bud på, hvornår der igen er balance på bundlinjen.
/ritzau/