Annonce
Erhverv

3F varsler sympatikonflikt med Norwegians piloter

3F varsler sympatikonflikt med Norwegians piloter Foto: POLFOTO/AP

Første varsel om sympatikonflikt er sendt af sted fra 3F i forbindelse med pilotstrejken i Norwegian.

Fagforbundet 3F afsender første varsel om sympatikonflikt med de norske piloter i Norwegian, der har nedlagt arbejdet, oplyser fagforbundet i en pressemeddelelse.

Medlemmerne i 3F varetager blandt andet bagagehåndtering, påfylder brændstof og leverer catering til Norwegian. Situationen er usædvanlig, lyder det fra Jan Villadsen, der er formand for 3F's Transportgruppe.

- Det er ikke hverdagskost, at en konflikt mellem ansatte og en virksomhed i et andet nordisk land kan brede sig til Danmark. Men ansatte i luftfarten er i øjeblikket udsat for et særdeles hårdt pres, når det gælder deres løn og ansættelsesvilkår.

- Og det kan hurtigt blive ansatte i danske selskaber, der får brug for sympati og bistand fra norske og svenske kolleger, siger Jan Villadsen, der også er formand for Nordisk Transportarbejder Føderation, den nordiske paraplyorganisation på transportområdet.

Torsdag tog Serviceforbundet samme skridt. Til forbundet hører blandt andet Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, herunder security-personale i lufthavnene, og piloter og kabinepersonale i Flyvebranchens Personale Union.

En sympatikonflikt kan tidligst bryde ud om to uger. Efter reglerne skal fagforbundene afsende andet varsel om sympatikonflikt i næste uge.

De danske fagforbund reagerer på en appel fra det norske fagforbund Parat, som har bedt om hjælp i forbindelse med piloternes konflikt med Norwegian. Og der er opbakning fra 3F's medlemmer, siger Jan Villadsen.

- Vi står i en situation, hvor flybilletter bliver billigere og billigere, imens konkurrencen bliver hårdere og hårdere, og flyselskab efter flyselskab sender regningen videre til sine ansatte, siger Jan Villadsen.

- Den udvikling er vi blevet bedt om at hjælpe piloterne i Norwegian Air med at vende. De ønsker bistand til at sikre fair transport i stedet for et ræs mod bunden. Det har vi tilkendegivet, at vi vil støtte, tilføjer han.

Siden weekenden har Norwegian-ledelsen forsøgt at finde en løsning med Norwegian Pilot Union (NPU) og fagforeningen Parat i en fastlåst strid om piloternes ansættelsesforhold.

Parterne er dog ikke nået frem til en fælles løsning.

Det har torsdag resulteret i, at Norwegians ledelse rykker rundt på strukturen som svar på konflikten med piloterne og etablerer nye datterselskaber for sine piloter i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark.

Strejken blandt Norwegians piloter ventes også fredag at ramme 35.000 passagerer i Skandinavien.

  • 3F varsler sympatikonflikt med Norwegians piloter Foto: POLFOTO/AP
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission