Annonce
Erhverv

A-kasse fyrer vicedirektør der fortalte om skandaleramt chef

Akademikernes A-kasse fyrer vicedirektør, der fortalte om sin chefs middage på a-kassens regning.

Akademikernes A-Kasse har fyret vicedirektør Lars Kreutzmann. Han må dermed konstatere, at han ikke overlever det stormvejr, som a-kassen er kastet ud i, efter at Kreutzmann selv bidrog til at afsløre sin tidligere chefs "kritisable forhold".

Kreutzmanns fyring er blevet meldt ud fredag på Akademikernes A-kasses hjemmeside.

A-kassen har tiltrukket sig opmærksomhed, efter at den i slutningen af september fyrede direktør Michael Valentin. Der blev ikke givet nogen årsag til offentligheden.

Valentins tid blev dog genstand for to advokatundersøgelser, til trods for at bestyrelsesformand Allan Luplau forsikrede om, at intet kriminelt var hændt.

Ekstra Bladet skriver i oktober, at a-kassen har politianmeldt Valentin for at have modtaget dyre vinrejser fra a-kassens leverandør. Valentin erkender "sjusk" men afviser, at det er kriminelt.

I december anmelder a-kassen Valentin endnu en gang. Denne gang for middage med vinsmagning for Valentin og hans netværk.

Valentin erkender, at a-kassen har betalt for middagene, men mener ikke at der er tale om private middage.

Sagen har kostet store dele af ledelsen i Akademikernes A-kasse jobbet. Bestyrelsesformand Allan Luplau har annonceret, at han trækker sig. Det samme gør de to næstformænd i bestyrelsen.

Den konstituerede direktør efter Valentin har også trukket sig sammen med chefen for sekretariatet.

Fredag står det klart, at vicedirektør Lars Kreutzmann ifølge a-kassen selv har "bidraget væsentligt" til, at Valentins adfærd som direktør kom frem. I samme meddelelse fra a-kassen står, at Lars Kreutzmann er blevet fyret.

- Lars Kreutzmann har i væsentlig grad bidraget til opklaringen af flere af de mange kritisable forhold under Michael Valentins ledelse, skriver a-kassen.

- Vi vil gerne takke Lars Kreutzmann for dette arbejde. Men vi har desværre måttet konstatere, at det af forskellige årsager ikke har været muligt at samle den resterende ledelse efter Michael Valentin i et fælles fortsat konstruktivt samarbejde.

Akademikernes A-kasse har i stedet konstitueret den anden vicedirektør, Mette Gregersen, som ny direktør. Hun bliver dermed foreløbig leder af Danmarks største a-kasse med 230.000 medlemmer.

Bestyrelsen i Akademikernes A-kasse ønske ikke at svare på spørgsmål i forbindelse med fyringen.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb