Jordemødrene stemmer nej til overenskomstforlig, men aftalen vedtages af et stort ja fra Akademikerne.
Jordemødrene har stemt nej til overenskomstforlig på det kommunale, regionale og statslige område, men samlet stemmer Akademikerne ja.
Det oplyser Jordemoderforeningen i en pressemeddelelse i en tid, hvor jordemødrenes arbejdsvilkår har været til debat.
At aftalen vedtagen trods jordemødrenes nej skyldes, at Jordemoderforeningen er medlem af Akademikerne, der forhandler for 26 faglige forbund. Det er det samlede resultat fra alle organisationer, der afgør, om aftalen bliver vedtaget.
95,5 procent af medlemmer i organisationerne under Akademikerne har stemt ja, og derfor er aftalen vedtaget på trods af et overvældende nej fra jordemødrene.
Der var 2106 stemmeberettigede jordemødre, hvoraf halvdelen stemte. 64 procent sagde nej til aftalen, mens 36 procent stemte for aftalen.
Lis Munk, der er formand for Jordemoderforeningen, havde heller ikke forventet en stor opbakning.
- Et nej fra jordemødrene kommer ikke som en overraskelse, men det gør stort indtryk, at så mange medlemmer har sagt nej. Vi anerkender resultatet og den frustration, som det er et udtryk for og tager det meget alvorligt, siger hun i pressemeddelelsen.
Hun og resten af hovedbestyrelsen havde anbefalet jordemødrene at stemme ja, da de mente, at aftalen var den bedst mulige i den aktuelle situation, fremgår det.
Jordemoderforeningen genoptager ikke forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og der vil ikke blive konflikt på jordemoderområdet, oplyser foreningen i pressemeddelelsen.
Der har i 2021 været en række beretninger i medier om, at landets fødeafdelinger er pressede, og at jordemødre har enormt travlt på grund af mangel på hænder.
Flere end 1000 jordemødre underskrev tidligere i år et fælles brev med et opråb om at skabe bedre forhold.