Annonce
Erhverv

Analyse: Spar fem minutter på vejene og skab tusindvis af job

Antallet af kørte kilometer på vejene er steget med over 20 procent siden 2000. Men investeringerne i vejnettet er ikke fulgt med i samme takt, lyder det fra Dansk Infrastruktur - et branchefællesskab under Dansk Byggeri. Foto: Scanpix/Dennis Lehmann/arkiv

Ifølge ny analyse kan der skabes tusindvis af nye job, hvis man kan forkorte rejsetiden med fem minutter.

Der er milliarder at hente, hvis pendlere og varevogne kunne komme hurtigere frem på de danske veje.

Det viser en ny analyse fra Dansk Infrastruktur, en enhed under Dansk Byggeri.

Ifølge analysen ville bruttonationalproduktet stige mere end seks milliarder kroner, hvis pendlere kunne spare fem minutter dagligt i trafikken.

Samtidig ville det øge arbejdsudbuddet med 13.100 personer om året.

- Det står krystalklart, at investeringer i at forberede trafikforholdene på vejene er givet særdeles godt ud, siger Jesper Arkil, formand for Dansk Infrastruktur og direktør i entreprenørkoncernen Arkil Holding A/S.

Spørgsmål: Hvordan kan I vide, at danskerne vil bruge de sparede minutter på at arbejde frem for eksempelvis mere tid med familien?

- Der vil være nogle, der bruger mere tid med familien, men der vil helt sikkert også være andre, der bruger den ekstra tid til at få gjort noget arbejde færdigt, siger Jesper Arkil.

- Men det er heller ikke essensen, om det er et, fem eller ti minutter ekstra. Pointen er, at der er en meget stor besparelse forbundet med at placere investeringer i vejnettet, siger han.

Danskerne pendler mere og mere til og fra arbejde. Siden 2000 er antallet af kørte kilometer på vejene steget med over 20 procent.

Men investeringerne er ikke fulgt med i tilstrækkelig grad, lyder det fra erhvervet, som efterlyser en investeringsplan frem mod 2030.

- Hvis vi sammenligner med Norge og Sverige, så har de løbende en langsigtet investeringsplan for veje. Det har vi ikke i Danmark længere, og det er bekymrende, siger Jesper Arkil.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) er ifølge Berlingske enig i, at der er brug for investeringer i vejnettet.

- Regeringen vil øge rammen til offentlige investeringer efter 2020, herunder til ny infrastruktur.

- Vi mener, at det nu er tid til, at der investeres mere i vejene, og der er behov for sammenhængende, langsigtede beslutninger ligesom med den store investeringsaftale for 2009-2020, skriver Ole Birk Olesen i en mail til Berlingske.

Meldingen glæder Jesper Arkil, der dog forholder sig skeptisk:

- Én ting er ord, noget andet handling. Vi mangler at se de brede politiske forlig om, hvad man vil med vejnettet herhjemme. Hver dag man venter, koster det samfundet penge, siger han.

  • PLUS Transportminister vil bygge flere veje
    Antallet af kørte kilometer på vejene er steget med over 20 procent siden 2000. Men investeringerne i vejnettet er ikke fulgt med i samme takt, lyder det fra Dansk Infrastruktur - et branchefællesskab under Dansk Byggeri. Foto: Scanpix/Dennis Lehmann/arkiv
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes