Annonce
Erhverv

Antallet af lønmodtagere er rekordhøjt

Flere er kommet i job i juli. (Arkivfoto). Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Den danske beskæftigelse stiger, viser tal fra Danmarks Statistik. Det kommer efter to måneder med stilstand.

Der kom 3900 flere personer i beskæftigelse i juli. Det viser tal fra Danmarks Statistik. I alt var der 2,79 millioner personer i job i juli.

Dermed er kurven igen vendt. Siden 2013 har antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked været stigende, men i maj og juni stod udviklingen stort set stille.

Aldrig før har der været så mange i beskæftigelse i Danmark.

- Stigningen i juli er på mange måder tilfredsstillende ovenpå to sløje måneder, hvor beskæftigelsen har stået i stampe, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en skriftlig kommentar.

- Set over et bredere spektrum af hårde nøgletal er dansk økonomi kommet rigtig godt i gang med tredje kvartal, hvor vi ser i industriproduktionen samt eksporten stige og altså nu akkompagneret med tal fra arbejdsmarkedet, som viser fortsat fremgang, siger han.

Hos Danske Bank forventer cheføkonom Las Olsen, at væksten i Danmark kommer til at aftage i lighed med situationen i andre lande.

- Der bliver stadig skabt job, og det er rimeligt bredt fordelt på de forskellige brancher. Men det ser stadig ud til, at opsvinget er gået ned i gear, når man ser de sidste tre måneder samlet, siger Las Olsen i en skriftlig kommentar.

- Godt tusinde flere lønmodtagerjob om måneden er næppe nok til holde trit med stigningen i arbejdsstyrken og peger altså mod en stigning i arbejdsløsheden.

- Vi regner med, at væksten i Danmark kommer til at aftage, som vi har set det i andre lande, og det vil også kunne ses på arbejdsmarkedet, siger han.

Hos Dansk Erhverv er der moderat optimisme.

- Selv om jobvæksten samlet set har været lidt svagere over de seneste måneder, så er det efter vores opfattelse alt for tidligt at snakke om en egentlig blivende vending på arbejdsmarkedet, siger cheføkonom Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

- Årsagen til, at vi ikke forventer en hård opbremsning på arbejdsmarkedet, er primært, at vi forventer at se en moderat bedring i det nuværende dystre vækstbillede i særligt Europa over det kommende halve år.

- Lavere renter, et stærkt arbejdsmarked og et skifte i retning af en mere lempelig finanspolitik bør i vores optik give anledning til en moderat styrket vækst i euroområdet.

- Dertil er det indenlandske vækstpotentiale i dansk økonomi solidt, og vi har set en pæn vækst igennem første halvår, siger han.

  • RB PLUS Tvivl om reel garanti i praktikgaranti
    Flere er kommet i job i juli. (Arkivfoto). Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand