Annonce
Erhverv

Arla dropper genmodificeret foder til køer fra 2021

Al mælk fra Arla i Danmark bliver i 2021 fri for genmodificeret foder. (Arkivfoto). Foto: Andrew Kelly/Reuters

Det skal være slut med genmodificeret foder for Arlas konventionelle landmænd i Danmark fra 2021.

Mejeriselskabet Arla beder fra 1. april 2021 alle sine konventionelle landmænd i Danmark om at droppe genmodificeret foder.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse på hjemmesiden.

Omlægningen til foder, der ikke er genmodificeret, udløser et tillæg til landmændene på én eurocent per kilo mælk.

Arlas andelshavere i Tyskland og Sverige har allerede skiftet over til foder, der er fri for genmodificeret indhold.

Og nu kommer skiftet også til at gælde Arlas konventionelle leverandører i Danmark.

- Når al mælken i Danmark i 2021 bliver baseret på ikkegenmodificeret foder, kan vi i højere grad efterkomme ønsker fra blandt andre tyske kunder og forbrugere, og dermed fremtidssikrer vi den danske mælkeproduktion.

- Det letter desuden på kompleksiteten i produktionen og logistikken i Danmark, og det sparer vi omkostninger på, siger Peter Giørtz-Carlsen, chef for Arlas europæiske forretning.

Der findes allerede drikkemælk på det danske marked, der stammer fra køer, som ikke har fået genmodificeret foder.

Den økologiske mælk fra Arla kommer fra køer, som ikke får dette foder.

Men konventionelle danske landmænd har altså indtil nu haft mulighed for at blande genmodificeret indhold i foderet.

Foder med genmodificerede afgrøder udgør mellem nul og ti procent af den samlede mængde foder, som anvendes af Arlas konventionelle landmænd.

Omfanget afhænger af, hvordan landmanden vælger at sammensætte sit foder.

Hos Landsforeningen Danske Mælkeproducenter er formand Kjartan Poulsen tilfreds med beslutningen.

- Når vi ser på europæisk plan, så tror jeg, at det er den rigtige beslutning, siger han.

Det ekstra tillæg, som landmændene får, ser ifølge formanden ud til at dække en eventuel meromkostning.

- De, der har leveret det her produkt i flere år, siger, at det både dækker omkostningen og giver en merindtjening. Så det ser ud til at være den rigtige løsning, siger Kjartan Poulsen til Ritzau.

Ved genmodificerede fødevarer forstår man fødevarer, som består af, indeholder eller er fremstillet af en genmodificeret organisme (gmo). Det kan for eksempel være genmodificerede majskerner eller olie fra genmodificerede sojabønner.

De fleste af de genmodificerede organismer, der er udviklet til fødevarebrug, er planter, som er gjort mere modstandsdygtige over for ukrudtsmidler, angreb af skadedyr eller sygdomme.

Nyheden fra Arla
  • Sign is seen outside the offices of Arla Foods in Copenhagen
    Al mælk fra Arla i Danmark bliver i 2021 fri for genmodificeret foder. (Arkivfoto). Foto: Andrew Kelly/Reuters
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes