Annonce
Erhverv

Befrielsens øjeblik 2 for Løkke

Foto: Ingrid Riis

BILLEDSERIE: En veloplagt og humoristisk tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen gæstede GuldBoSund.

- Jeg udlever i øjeblikket det, jeg kan kalde for "Befrielsen øjeblik 2" forstået sådan, at jeg nu kan sige mere, end jeg kunne tidligere. Det er nok mest udtryk for, at det ikke længere er så interessant, det jeg siger.

Sådan lød det blandt andet fra tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, da han i går mødte cirka 150 af Business Lolland-Falsters medlemmer på GuldBoSund i Nykøbing til Mastertalk.

Det første "Befrielsens øjeblik" for Lars Løkke Rasmussen fandt sted i foråret under valgkampen til folketingsvalget, hvor han stadig var statsminister, da han 17. maj sammen med forfatteren Kirsten Jacobsen udgav bogen af samme titel, hvor han slog til lyd for et samarbejde henover midten med det formål at minimere yderfløjenes indflydelse i dansk politik fra.

- Men jeg havde nu ikke dengang forestillet mig, at jeg på nuværende tidspunkt skulle turnere rundt i landet, efter at jeg 31. august tog en bagdør ud af det tidligere sindssygehospital, fortalte han med henvisning til det dramatiske Venstre-hovedbestyrelsesmøde på Hotel Comwell i Bregning ved Vejle, hvor han og daværende næstformand Kristian Jensen blev tvunget til at trække sig.

- Det var en sindssyg oplevelse, erkendte han overfor de lokale erhvervsfolk og tilføjede:

- Især når jeg tænker på, at jeg i en alder af 55 år stadig er for ung til amerikansk politik, spøgte han med henvisning til den demokratiske præsidentkandidat 78-årige Bernie Sanders.

Cirka 150 medlemmer af Business Lolland-Falster hørte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen holde et humoristisk og underholdende oplæg. Foto: Ingrid Riis

Den fremstrakte hånd

Når Lars Løkke Rasmussen nu på bagkant reflekterer over baggrunden for, det han selv kalder for en fremstrakt hånd til formaliseret samarbejde henover midten, så skyldes det oplevelser i livet, som har formet hans politiske ståsted.

- Jeg var i Pyongyang (Nordkoreas hovedstad red.) i 1989, hvor jeg oplevede klodens værste styre, hvor de blandt andet påstod, at der slet ikke fandtes handicappede i landet. Det var en bizar oplevelse, husker han og sammenlignede den oplevelse med de gange, hvor han har besøgt Sydkorea.

- Hvor jeg jo blandt andet fløj på vilkår, der gjorde, at jeg kunne være frisk og veludhvilet, da jeg ankom, sagde han med selvironi til stor latter for de godt 150 tilhørere, netop fordi Lars Løkke Rasmussen tilbage i 2013 som formand for GGGI blev kritiseret kraftigt for rejser på 1. klasse betalt af organisationen.

- Korea syd for grænsen har siden landets opdeling udviklet sig til verdens 14. største økonomi, mens de nord for grænsen går sultne i seng. Det er et bevis på, hvad forskellige menneskelige mindset kan betyde, konstaterede han.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen har fortidens personlige oplevelser skabt de tre læresætninger: Det skal kunne betale sig at arbejde, mennesker før systemer og vi skal række ud efter fremtiden.

- Jeg tror sådan set, at de fleste danskere abonnerer på de læresætninger, konstaterede han.

- Jeg oplevede selv i 2015, da jeg dannede den lille V-regering, en form for eufori over, hvor nemt det var at blive enige om, hvad regeringen skulle mene. I 2016 fremlagde vi en pakke, der havde til formål at justere lidt på det hele. Den pakke talte ind i socialdemokratiske rækker, og meldingerne derfra var positive. Men det hele frøs til is, da Liberal Alliance kravlede i træer med krav om topskattelettelser, og så blev vi nødt til at udvide regeringen, husker Lars Løkke Rasmussen.

- Sidenhen kom Rasmus Paludan. I det politiske landskab mente jeg, at det ville være klogest ikke at være afhængig af de yderste stemmer, tilføjede han og drog en parallel til den nuværende S-regering.

- Socialdemokratiet er afhængig af den yderste venstrefløj, Enhedslisten. Socialdemokratiet har her de første otte måneder af valgperioden formentlig oplevet samme eufori, som vi gjorde i 2015, men det kan godt se ud som om, den er ved at aftage, vurderer han.

Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremgang til V

Lars Løkke Rasmussen gav udtryk for, at han i valgkampen i foråret godt vidste, at den borgerlige blok samlet ikke ville vinde valget.

- Så mit mål var, at Venstre skulle blive så stort som muligt. Det lykkedes med en fremgang på 10 mandater. Min vurdering var, at vi kunne presse Socialdemokratiet i arbejdstøjet og måske fremtvinge et valg indenfor halvandet år. Hvis hun viste sig at være holdbar, så var det min plan at stoppe et par år inden et nyt valg. Her tænkte jeg på Jakob Ellemann. Hvis jeg stoppede på valgaftenen, så ville det være en anden, og det ønskede jeg ikke, sagde han med henvisning til Kristian Jensen.

- Så vi fik den formand, vi skulle have. Bare lidt før tid, slog han fast.

Hele forløbet omkring formandsopgøret i sensommeren var ifølge Lars Løkke Rasmussen som at køre ind i en mur med 100 kilometer i timen.

- Jeg har i mange år været syg i den første uge af sommerferien. Nok fordi adrenalinen skulle ud af kroppen. Sådan har jeg slet ikke haft det efterfølgende. Vi kørte til Sydspanien, og dér var ingen interesseret i det, der foregik herhjemme, husker han.

Udover sit medlemskab af Folketinget er Lars Løkke Rasmussen nu også Senior Special Advisor i advokathuset Gorrissen Federspiel.

- Jeg er også begyndt at komme til gruppemøderne og er begyndt at agere Senior Special Advisor for nogle af partifællerne på Christiansborg, sagde han med et glimt i øjet og tilføjede:

- Jeg ved godt, at jeg skal holde mig væk. Det er som i en virksomhed, der skal igennem generationsskifte, hvor faderen stadig tror, at han har noget at skulle have sagt. Det fører sjældent noget godt med sig, konstaterede Lars Løkke Rasmussen.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.

Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Lars Løkke Rasmussen drog paralleller fra 2015, hvor han stod i spidsen for en ren V-regering til situationen i dag med en S-regeringen. Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Cirka 150 medlemmer af Business Lolland-Falster hørte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen holde et humoristisk og underholdende oplæg. Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Lars Løkke Rasmussen drog paralleller fra 2015, hvor han stod i spidsen for en ren V-regering til situationen i dag med en S-regeringen. Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
  • Foto: Ingrid Riis
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år