Annonce
Erhverv

Behov for reformer stiger

Formand Kim Frimann, DI Lolland-Falster, deltog i regeringskonferencen i Fredericia. Foto: Jan Knudsen/Arkiv

Formanden for DI Lolland-Falster, forventer snarlige udspil fra regeringen for at imødegå den udtalte mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Omdrejningspunktet for regeringskonferencen tirsdag i Fredericia var i høj grad manglen på faglært arbejdskraft.

En dagsorden, der i høj grad også er fremtrædende og meget aktuel på Lolland-Falster, hvor virksomhederne skriger på faglært arbejdskraft.

På konferencen blev netop den udfordring gjort til den måske største udfordring for Danmark frem mod 2030.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil Danmark i de mest forsigtige skøn mangle 100.000 faglærte i 2030.

I det mest alvorlige scenarie taler man om 250.000.

- Det er meget positivt, at regeringen nu har fokus på at løse udfordringen på lang sigt. Men der er også brug for tiltag nu, for det er lige nu, virksomhederne efterspørger fagligt arbejdskraft i stor stil, lyder det fra formand Kim Frimann, DI Lolland-Falster, der deltog i konferencen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i sagens natur en central figur regeringskonferencen forleden om fremtidens Danmark, som fandt sted i Fredericia. På konferencen var der flere hundrede repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og politikere. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

Brug for tiltag nu

Han peger nemlig på, at manglen på arbejdskraft er så stor, at der er brug for tiltag, der virker her og nu - og hellere i dag end i morgen.

Derfor foreslår DI at fordoble præmien til ældre, der fortsætter med at arbejde, selv om de har opnået alderen til at gå på efterløn.

Konkret vil det betyde, at efterlønnere dermed vil kunne indkassere op til 360.000 kroner skattefrit ved at arbejde frem til folkepensionsalderen.

Forslaget vil ifølge DI øge arbejdsudbuddet med 8.000 personer i 2022, forbedre de offentlige finanser med 900 millioner kroner og øge BNP med syv milliarder kroner.

- Det er ikke nok med strukturreformer. Der skal skaffes arbejdskraft her og nu, og her er der tale om folk, som allerede er på arbejdsmarkedet, lyder det fra Kim Frimann.

Ifølge Jyllands-Posten støtter både 3F og Dansk Metal forslaget.

Derudover er der især på Lolland-Falster et potentiale i at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet i job.

- Det kræver en indsats fra jobcentre, uddannelsesinstitutioner og virksomheder for at få det til at lykkes. Virksomhederne har en stor interesse i at få glæde af al den arbejdskraft, der potentielt er til rådighed, siger Kim Frimann, der glæder sig over, at også det spørgsmål blandt mange andre var i fokus på konferencen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Campus-drøm

DI Lolland-Falster har lokalt de senere år også her i Folketidende sat fokus på at bevare og skabe attraktive ungdomsuddannelsesmiljøer, hvor alle ungdoms- og erhvervsuddannelser er samlet i én og samme organisation.

- Drømmen er, at den unge billedligt talt kun har én dør at gå ind af, når vedkommende skal videre fra folkeskolen. Gymnasier, EUD, FGU og SOSU kan alle være en del af samme campus, som stadig tilbyder de relevante uddannelser i Nykøbing, Nakskov og Maribo, siger Kim Frimann.

Hans indtryk efter konferencen forleden er, at campus-tankegangen er en mulighed, som regeringen er opmærksom på.

- Mit indtryk er, at regeringen er opmærksom på også strukturelle reformer af eksempelvis uddannelsessystemet, der tager højde for udfordringen med, at for få unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse, siger Kim Frimann, der ser frem til, at regeringen kommer med udspil i den retning.

  • Formand Kim Frimann, DI Lolland-Falster, deltog i regeringskonferencen i Fredericia. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
  • Statsminister Mette Frederiksen (S) var i sagens natur en central figur regeringskonferencen forleden om fremtidens Danmark, som fandt sted i Fredericia. På konferencen var der flere hundrede repræsentanter fra erhvervslivet, civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner og politikere. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år