Dansk Energis vicedirektør er begejstret over, at vindenergi tilsyneladende kan konkurrere på lige vilkår.
Indtil nu har det krævet statslig støtte, hvis man skulle opføre havvindmølleparker og få det til at løbe rundt, fordi omkostningerne har været en del højere end ved konventionel strømproduktion.
Men det er historie nu. Dong Energy vandt torsdag i en budrunde retten til at opføre to tyske havmølleparker, som skal drives helt uden støtte.
Energiselskabet forudser, at man i 2024 - hvor parkerne skal tages i drift - vil være nået så langt i den teknologiske udvikling, at støtte ikke længere er nødvendig.
Og det får Anders Stouge, der er vicedirektør i Dansk Energi, til at juble.
- Det er en fantastisk nyhed, som kommer før, at vi havde ventet det. Det er en afgørende milepæl for vindenergibranchen, at den kan levere strøm på markedsvilkår, siger han.
Anders Stouge forudser, at det kan få stor betydning for vindmølleindustrien ikke mindst i Danmark, at man ikke længere er lige så afhængig af statslige støtteordninger.
- Det kan betyde nye milliardindtægter for de danske virksomheder, der leverer komponenter og services til havvindmøller, siger han.
Vicedirektøren minder dog om, at der er en række strukturelle forudsætninger, der stadig mangler at blive opfyldt, hvis den grønne energi skal tage helt over.
- Vi skal fortsat have udbygget infrastrukturen, og vi skal have rettet op på CO2-kvotesystemet, siger han.
Når Dong Energy forventer, at man ikke længere er afhængig af støtte i 2024, skyldes det blandt andet, at man til den tid regner med at kunne råde over vindturbiner med en kapacitet på mellem 13 og 15 megawatt.
De største turbiner på markedet i dag produceres af MHI Vestas. De har en maksimumkapacitet på 9 megawatt.
-
Dong Energy vurderer, at man i 2024 kan producere strøm fra havvindmøller til en pris, der vil matche konventionelt produceret strøm. Det kræver dog nogle endnu større vindmøller, end man har i dag. Foto: Jens Dresling, arkivfoto
