Annonce
Erhverv

Her er den nye direktør for Nationalbanken

Christian Kettel Thomsen var departementschef i Statsministeriet i ti år. Inden da var han departementschef i Finansministeriet. Fra 1. februar overtager han rollen som direktør for Nationalbanken. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny nationalbankdirektør kommer fra en stilling som vicedirektør i Den Europæiske Investeringsbank.

Det bliver et af embedsværkets allerstørste navne, der fra 1. februar overtager posten som nationalbankdirektør.

Tidligere departementschef i Statsministeriet Christian Kettel Thomsen er nemlig udpeget som ny direktør for Nationalbanken.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Kettel Thomsen afløser nationalbankdirektør Lars Rohde, der fratræder sin stilling med udgangen af januar.

Christian Kettel Thomsen kommer fra en stilling som vicedirektør i Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Han er måske bedre kendt for sin fortid som departementschef i Statsministeriet og Finansministeriet.

- Christian Kettel Thomsen er meget kompetent til at indtræde i stillingen som nationalbankdirektør, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

- Han har en sikker hånd og stor erfaring med håndteringen af økonomiske og finansielle forhold. Jeg og regeringen ser frem til samarbejdet med den nye nationalbankdirektør.

Ifølge Erhvervsministeriet har stillingen som direktør for Nationalbanken som noget nyt været slået op.

Det skete for at sikre en åben proces og opnå et bredt ansøgerfelt, skriver ministeriet.

Blandt de mulige kandidater, der har været omtalt i pressen, har både været økonomer og nogle, som er mere kendt fra den politiske verden.

Men valget er altså faldet på Christian Kettel Thomsen, som har mere end ti år bag sig som departementschef for forskellige ministerier.

Christian Kettel Thomsen siger, at han ser frem til at tiltræde stillingen som direktør for Nationalbanken:

- Nationalbanken bidrager til en stabil økonomisk udvikling i Danmark, ikke mindst gennem varetagelsen af den faste kronekurs, overvågning af den finansielle stabilitet og ansvaret for effektive og robuste betalingssystemer.

- Det vil skulle ske i samarbejde med blandt andet myndigheder og den finansielle sektor, siger han i pressemeddelelsen.

Christian Kettel Thomsen var departementschef i Statsministeriet i ti år fra 2010 og 2020.

Han har dermed været ansat både under daværende Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt (S) og Mette Frederiksen (S).

Christian Kettel Thomsen kom til Statsministeriet fra en stilling som departementschef i Finansministeriet.

Her var han departementschef i fem år, hvor han nåede at være departementschef for Thor Pedersen (V) og Claus Hjort Frederiksen (V).

Nationalbanken er Danmarks centralbank.

Det er blandt andet Nationalbanken, der sikrer, at kronen har en stabil udvikling sammenlignet med euroen. Det er det, som kaldes fastkurspolitik og vil oftest komme til udtryk ved, at Nationalbanken ændrer på renten.

Lars Rohde, som inden længe fratræder sin stilling, har været nationalbankdirektør siden 2013.

/ritzau/

  • Christian Kettel Thomsen er udpeget som ny nationalbankdirektør
    Christian Kettel Thomsen var departementschef i Statsministeriet i ti år. Inden da var han departementschef i Finansministeriet. Fra 1. februar overtager han rollen som direktør for Nationalbanken. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder