Annonce
Indland

Arbejdsdrengen endte øverst i Nationalbanken

Nils Bernsteins vej til de bonede gulve som topembedsmand var ikke snorlige. Han startede som 16-årig som arbejdsdreng på en maskinfabrik, ville være elektromekaniker, men endte i stedet med at tage studentereksamen og læse økonomi. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Tidligere nationalbankdirektør og departementschef i Statsministeriet Nils Bernstein fylder 80 år den 4. januar. Han startede sit arbejdsliv som arbejdsdreng.

Han stod i spidsen for Danmarks Nationalbank igennem finanskrisen i 00'erne, som var en af de mest dramatiske perioder i dansk økonomi i nyere tid.

Inden da var han topembedsmand, herunder departementschef i Statsministeriet.

Tidligere direktør i Nationalbanken Nils Bernstein fylder 80 år den 4. januar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans vej til de bonede gulve som topembedsmand var ikke snorlige.

Som 16-årig begyndte han således som arbejdsdreng på en maskinfabrik og kom efter et halvt år i lære som elektromekaniker.

Men hans interesse for samfundet drev ham til at tage en studentereksamen på aftenskole som den første i sin familie.

Siden startede han på økonomistudiet på Københavns Universitet, hvorfra han blev uddannet cand.polit. i 1970.

Herefter stod han med egne ord i lære for anden gang. For frisk fra universitetet kom han ind i Finansministeriet, hvor han kunne suge viden til sig fra de drevne embedsfolk om det politiske system.

- Jeg var 16 år i Finansministeriet og var i en vis forstand i lære igen, for jeg havde jo ikke lært noget som helst på universitetet om at gebærde mig på en arbejdsplads.

- Jeg startede som "budgetbisse", som det hed, når man fik et bestemt udgiftsområde, som man skulle passe.

Det blev til en lang karriere i centraladministrationen, hvor han nåede at være ministersekretær, kontorchef og siden departementschef i fire ministerier. Senest i Statsministeriet.

I 2005 blev han udnævnt til nationalbankdirektør.

Kun et par år senere rullede finanskrisen, som for alvor ramte den danske bankverden i 2008. Siden fik Nils Bernstein kritik for, at han som nationalbankdirektør ikke havde advaret politikerne om krisen i tide.

Selv har han sagt, at han advarede dem, men at de ikke lyttede.

Nils Bernsteins oprindelige uddannelse som elektromekaniker har han haft glæde af alle årene. Både på jobbet og i fritiden.

- Undervejs i min karriere er jeg af og til stødt på tekniske spørgsmål, hvor jeg måske har haft et bedre begreb om dem end andre.

- Og med et gammelt hus og en gammel båd, så er det rigtig godt at kunne bruge sine hænder, siger han.

Nils Bernstein blev siddende som nationalbankdirektør, til han faldt for aldersgrænsen på 70 år.

Siden har han blandt andet fra 2017 til 2020 været formand for Ytringsfrihedskommissionen, der skulle danne baggrund for en politisk debat om ytringsfrihed.

Nils Bernstein har derudover haft flere bestyrelsesposter og er fortsat medlem af bestyrelsen i Maj Invest.

Han er gift med Ulla Bernstein. De har to børn og fire børnebørn.

/ritzau/

  • Nils Bernstein
    Nils Bernsteins vej til de bonede gulve som topembedsmand var ikke snorlige. Han startede som 16-årig som arbejdsdreng på en maskinfabrik, ville være elektromekaniker, men endte i stedet med at tage studentereksamen og læse økonomi. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Lykkelig formand: - Vi er så tæt på at kunne melde udsolgt

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde