Annonce
Erhverv

Claus Meyer tidoblede næsten millionunderskud i 2017

Kronprinsesse Mary og statsminister Lars Lække Rasmussen (V) besøgte kokken Claus Meyer i hans nye projekt The Great Northern Foodhall på Grand Central Station i New York i 2016. Den amerikanske forretning taber mange penge for Claus Meyer. Foto: Troels Graugaard/Ritzau Scanpix

Claus Meyer Holding tabte et stort, tocifret millionbeløb i 2017, der var plaget af en vandskade i USA.

2017 bød en finansiel øretæve til Claus Meyer Holding, der er ejet af den kendte kok Claus Meyer. Underskuddet steg voldsomt og barberede en solid luns af egenkapitalen.

Det viser regnskabet, der netop er offentliggjort.

- Årets underskud svarer til den forventede udvikling ifølge den senest offentliggjorte årsrapport, noterer regnskabet kortfattet om underskuddet.

Det steg markant til 81,4 millioner kroner i 2017 mod et underskud i 2016 på mere moderate 8,8 millioner kroner. Det på trods af, at bruttoresultatet - resultatet efter basale udgifter som råvarer - steg 23,4 millioner kroner.

En stor del af årsagen til det eksploderende underskud er en nedskrivning af værdien af "finansielle aktiver" og "tab ved salg af kapitalandele". Regnskabet fortæller ikke mere specifikt om, hvad det dækker over.

Selv uden det er der dog tabt millioner i Claus Meyers forretninger, hvor specielt ekspansionen i USA trækker økonomiske tænder ud. Her driver Claus Meyer Great Northern Food Hall og Restaurant Agern i den historiske stationsbygning Grand Central Terminal.

- Agern blev i foråret ramt af en større vandskade, som lukkede restauranten i fire måneder.

- Den midlertidige lukning har påvirket driftsresultatet negativt og samlet set kommer de amerikanske selskaber derfor også ud med et underskud i 2017, skriver Claus Meyer Holding i regnskabet.

Derudover er der investeret i at udvide de danske restauranter, hvor The Standard i Havnegade i København nu er fuldt ejet.

- Vi overtog også restaurant Almanak og søsatte en ny, overordnet plan for huset, hvor vi opdaterede og udviklede nye koncepter til restauranterne.

- På 1. sal i The Standard er der etableret et eksklusivt Private Dining lokale i den tidligere jazzklub, som dermed er lukket, skriver selskabet.

Claus Meyer Holding kan dog fint håndtere det store milliontab i 2017. Ved et salg af store dele af aktiviteterne i 2015 kom der et større trecifret millionbeløb ind.

Dermed er egenkapitalen - trods et fald omkring 91 millioner kroner i 2017 - fortsat på 157,7 millioner kroner.

  • hep
    Kronprinsesse Mary og statsminister Lars Lække Rasmussen (V) besøgte kokken Claus Meyer i hans nye projekt The Great Northern Foodhall på Grand Central Station i New York i 2016. Den amerikanske forretning taber mange penge for Claus Meyer. Foto: Troels Graugaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand