Annonce
Erhverv

Coronaaflysninger lægger kriseramt teater i graven

Prøver til musical på Fredericia Teater i 2010. Ifølge byrådet har Fredericia Teater haft stor betydning for byen. Det har været med til at sætte Fredericia på "land- og verdenskortet". (Arkivfoto) Foto: Kristoffer Juel Poulsen/Ritzau Scanpix

Det i forvejen hårdt prøvede Fredericia Teater er gået konkurs. Coronaaflysninger var sidste søm i kisten.

Fredericia Teater har mandag indgivet konkursbegæring.

Det sker, efter at teatret har været nødt til at aflyse mange forestillinger på grund af coronavirus.

Det oplyser Fredericia Teater i en pressemeddelelse.

- Ligesom det er tilfældet for mange andre teatre rundt om i landet, har coronasituationen medført aflysninger af Fredericia Teaters fremtidige forestillinger.

- Aflysningerne betyder væsentligt færre indtægter til Fredericia Teater i hele 2020.

Det er blandt andet musicalen "Shu-bi-dua- 2.0", der er blevet aflyst.

Fredericia Teater har i løbet af det seneste års tid haft svingende billetindtægter. To forestillinger i København førte til et tocifret millionunderskud for teateret.

Det var forestillingerne "Prinsen af Egypten" og "Tarzan" i København i 2019, som ikke levede op til forventningerne. Siden da er det konstateret, at der var brugt mere på markedsføring, end bestyrelsen havde tilladt.

Teaterchef Søren Møller opsagde sin stilling af denne årsag.

- De seneste uger har bestyrelsen arbejdet på højtryk for at redde teatret. Men uden held.

- Derfor ser bestyrelsen i denne alvorlige situation ingen andre muligheder end at indgive en konkursbegæring, slutter pressemeddelelsen.

Meldingen fra teatret bliver modtaget med "stor beklagelse" i Fredericia Kommune.

- Byrådet havde set frem til, at "Shu-bi-dua 2.0" skulle spille fra fredag og fylde byen med musicalgæster i de næste to måneder.

- Aflysningerne giver et stort tab for både teatret og for byens omsætning. Fredericia Teater har en uvurderlig betydning for Frederica, lyder det i en erklæring fra Fredericia Byråd.

Ifølge byrådet har Fredericia Teater haft stor betydning for byen. Det har været med til at sætte Fredericia på "land- og verdenskortet".

Kommunen har også i de svære tider bakket op om teatret i form af blandt andet økonomiske milliontilskud.

- Et samlet byråd ønsker at udtrykke håb for, at der efter Covid-19-krisen kan rejse sig en fremtid, hvor Fredericia igen vil være kendt som teater- og musicalby, står der i erklæringen fra byrådet.

Covid-19 er navnet på den sygdom, der kan følge af at blive smittet med coronavirus.

Kulturminister Joy Mogensen (S) begræder tabet af Fredericia Teater, som hun mener, har bidraget på den nationale kulturscene:

- Danmark mister en unik teaterinstitution, siger hun til Ritzau.

- Jeg synes, at Fredericia Teater har været et fyrtårn i dansk kulturliv og har gjort det godt især inden for musicals. Men generelt har det vist, at man kan være en kulturinstitution med national påvirkning fra provinsen.

  • COVID-19 koster Fredericia Teater livet
    Prøver til musical på Fredericia Teater i 2010. Ifølge byrådet har Fredericia Teater haft stor betydning for byen. Det har været med til at sætte Fredericia på "land- og verdenskortet". (Arkivfoto) Foto: Kristoffer Juel Poulsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission