Coronafronten står næppe foran lønfest med ny overenskomst

Slutspillet om overenskomsterne for de næste tre år på det regionale område er gået i gang fredag.

Det er blandt andet overenskomster for sygeplejersker og læger, men også for de bioanalytikere, som analyserer coronaprøver. Samlet er der 135.000 ansatte i regionerne.

De seneste uger er der landet overenskomster på det statslige og kommunale område.

Den statslige aftale sætter normalt rammen for, hvor meget der er at forhandle om på de øvrige områder.

I den statslige ramme er der en ramme på 6,75 procent for perioden 2021-2023, og det vil være udgangspunktet i forhandlingerne i regionerne.

Det fortæller Nana Wesley Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) på Københavns Universitet.

- Det er en relativt stram ramme, men der vil sandsynligvis være plads til en mindre reallønsstigning og nogle andre goder, siger hun.

Fra lønmodtagerne, der har formand Grete Christensen fra Dansk Sygeplejeråd som chefforhandler, er hovedkravet reelle lønstigninger.

De ansatte på sygehusene har stået i fronten under håndteringen af coronavirus, men det kommer næppe til at afspejle sig i en større, varig belønning, som blandt andet sygeplejerskerne har udtrykt ønske om.

- Der kan måske lande nogle mindre puljer, men det vil ikke være en størrelsesorden, som sygeplejerskerne har ønsket, siger Nana Wesley Hansen.

- Det handler dels om, at der er en stram ramme, de forhandler ud fra.

- Dels er vi ikke på et tidspunkt, hvor de øvrige lønmodtagere vil give lønmidler til sygeplejerskerne. Det er der ikke plads til i den økonomiske ramme eller grundlæggende opbakning til, siger hun.

Hos Danske Regioner holder chefforhandler Anders Kühnau (S) kortene tæt til kroppen før de afsluttende forhandlinger.

- Vi vil sikre, at der er attraktivt at være ansat i regionerne. Der er mange måder at nå dertil - det gælder både løn og arbejdsmiljø.

- Vores hovedformål er at kunne sikre en god behandling til vores patienter, hvor der kommer flere ældre og kronisk syge i fremtiden, og det skal overenskomsterne understøtte, siger han.

Der ventes at lande en overenskomst i weekenden eller starten af næste uge.

I modsætning til de seneste overenskomstforhandlinger i 2018 har det været anderledes roligt i denne omgang.

I 2018 havde parterne så svært ved at nå til enighed, at forhandlingerne brød sammen, og de måtte have hjælp i Forligsinstitutionen. Efter lange og svære forhandlinger lykkedes det at undgå en storkonflikt.

- Man havde et meget dramatisk forløb sidst, og man har siden brugt tiden på at lave nogle samarbejder med henblik på at have nogle mere konstruktive forhandlinger i år, siger Nana Wesley Hansen.

- Samtidig forhandler man midt i en coronakrise, som gør, at der er en strammere ramme økonomisk.

- Derudover er det sværere at strejke lige nu, fordi man vil have svært mobilisere på gader og stræder i øjeblikket, og det måske ikke vil blive opfattet positivt i befolkningen, siger hun.