Annonce
Erhverv

Danmark har nu 150.000 elbiler på vejene

I juli blev der solgt 3516 nye elbiler, viser nye tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Hver 20. personbil kører i dag på el. Det går "virkelig stærkt" for salget, melder privatøkonom.

Den samlede bestand af elbiler i Danmark nåede i juli over 150.000. Helt præcist nåede antallet op på 151.962 elbiler.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed udgør elbiler i dag fem procent af alle personbiler, mens hver tredje personbil solgt i 2023 er en elbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Brian Friis Helmer, som er privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, vidner udviklingen om en voksende popularitet for de eldrevne biler.

- Det betyder, at hver 20. personbil i dag kører på el. For blot tre år siden var det en ud af 133 biler, som kørte på el. Det går altså virkelig stærkt for salget af elbiler i øjeblikket, og populariteten er stigende blandt danskerne, skriver han i en skriftlig kommentar.

Alene i juli blev der solgt 3516 nye elbiler, viser tallene fra Danmarks Statistik.

I brancheorganisationen Dansk e-Mobilitet glæder man sig over tallene, som ifølge direktør John Dyrby Paulsen viser, at danskerne for alvor har taget elbiler til sig.

- Det er glædeligt og godt, og det viser, at elbilerne har vundet kampen, og at det er fremtidens bil. Hvis man skal gøre tallene endnu bedre, skal man også regne import af brugte elbiler med, som faktisk er ret stor, siger han.

Den stigende popularitet skyldes ifølge direktøren blandt andet, at markedet har fået flere modeller, som danskerne kan vælge imellem.

- Det, vi mangler nu, er modeller i den billigere ende til 200.000 kroner eller under. Det ser ud til, at de kommer, men vi har ikke rigtig set det endnu, siger John Dyrby Paulsen.

Tidligere har et flertal i Folketinget erklæret et mål om, at der i 2030 skal køre en million "grønne" biler rundt i Danmark.

Og med det tempo i salget, som de nye tal peger på, er målet ikke urealistisk, lyder vurderingen.

- Det går meget hurtigere, end mange havde troet, og vi er på vej mod en million elbiler i 2030.

Der er dog bump på vejen derhen, mener direktøren.

I øjeblikket hjælpes elbilmarkedet på vej af en afgiftsfritagelse, der har til formål at gøre elbiler konkurrencedygtige over for benzin- og dieselbiler. Afgiftsfritagelsen står dog til at skulle udfases efter 2025.

- Det danske afgiftssystem kommer til at ændre sig, og afgiften for elbiler kommer til at stige. Det gør, at de bliver relativt dyrere i forhold til fossile biler.

- Derfor kunne vi godt tænke os, at man kiggede på at omlægge det danske bilafgiftssystem, siger John Dyrby Paulsen.

/ritzau/

  • Elbiler, ladestander
    I juli blev der solgt 3516 nye elbiler, viser nye tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto). Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission