Annonce
Erhverv

Dansk erhvervsliv øjner grønne ordrer efter tysk valg

Tyskland har i en årrække været Danmarks største eksportmarked. I 2019 strøg USA akkurat forbi, og Tyskland er nu det næststørste. (Arkivfoto) Foto: Horst Galuschka/Ritzau Scanpix

Stabilitet og forudsigelighed i Tyskland er vigtigt for danske virksomheder, og det vil fortsætte efter valg.

I dansk erhvervsliv er der tilfredshed med resultatet af det tyske valg, da der umiddelbart ikke er lagt op til store revolutioner, selv om regeringsmagten måtte skifte.

Samtidig er der udsigt til mere tempo på den grønne omstilling og digitalisering, hvilket åbner for mulighed for ordrer til danske virksomheder.

Sådan lyder det fra erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv.

- For dansk erhvervsliv er det væsentlige, at der er stabilitet, når man skal byde ind på projekter eller overvejer at gå ind på markedet, og det ser ikke ud til at ændre sig, siger Thomas Bustrup, der er direktør for internationale forhold i Dansk Industri.

- Danske virksomheder har klart en fordel af, at der ikke er nogle af de yderste fløje, som har fået et særligt godt valg. Et stabilt setup er meget vigtigt, siger han.

Samme melding kommer fra Michael Bremerskov Jensen, der er chef for internationale forhold i Dansk Erhverv.

- Erhvervslivet kan lide forudsigelighed og sikkerhed, og det har vi i Tyskland, hvor der er tradition for at arbejde hen over midten. Og det er helt anderledes end i USA, hvor vi nogle gange ser store ændringer, når magten skifter, siger han.

Socialdemokraterne fra SPD fik ved søndagens valg opbakning fra 25,7 procent af vælgerne og har marginalt vundet valget foran de konservative CDU/CSU, der fik 24,1 procent.

Kommende forhandlinger vil afgøre, hvem der kan danne regering.

De Grønne fik med 14,8 procent af stemmerne sit bedste valgresultat nogensinde og den største procentvise fremgang af alle partier i forhold til 2017, hvor partiet fik 8,9 procent.

I valgkampen har klima og digitalisering været blandt de største emner på dagsordenen, og særligt på det grønne område har danske virksomheder gode løsninger inden for blandt andet vedvarende energi og løsninger, der kan spare på energien i bygninger.

- Der har været et stort klimafokus, og det har kanslerkandidaterne også lagt vægt på, så vi kommer til at få øgede muligheder for at sælge grøn teknologi til Tyskland.

- Det var nok sket uanset valgets udfald, men med De Grønnes stærke valg bliver det yderligere bekræftet, siger Michael Bremerskov Jensen fra Dansk Erhverv.

Sidste år eksporterede danske virksomheder varer og tjenester for 154 milliarder kroner til Tyskland. Det var omkring 15 procent af den totale eksport.

Mere end 10.000 danske virksomheder eksporterer til Tyskland, hvilket giver grobund for 115.000 danske arbejdspladser, viser en analyse fra Dansk Industri.

  • Vestas Wind Turbines
    Tyskland har i en årrække været Danmarks største eksportmarked. I 2019 strøg USA akkurat forbi, og Tyskland er nu det næststørste. (Arkivfoto) Foto: Horst Galuschka/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand