Danske Bank lod bevidst tusindvis af kunder tabe penge på investeringer for at tjene penge, viser aktindsigt.
Da Danske Bank i juli 2017 hævede gebyrer for bankens kunder af investeringsstrategierne Flexinvest Fri, var banken detaljeret advaret om, at det ville betyde, at titusindvis af kunder måtte forvente at få et negativt afkast. Altså ende med at betale flere penge, end de tjente på deres investering.
Det viser en aktindsigt foretaget af Ritzau Finans i et udkast til påbud til banken fra Finanstilsynet om sagen, der har kostet en direktør jobbet, og som er sendt videre til Bagmandspolitiet.
På trods af, at banken i januar 2017 vidste, at Flexinvest Fri kunne give negativt afkast, solgte banken mellem starten af 2017 og helt til og med september 2018 produktet til 7502 kunder, viser aktindsigten.
- Det forhold, at banken fortsatte med at indgå kundeaftaler om Flexinvest Fri-investeringsstrategier med forventet negativt nettoafkast, efter at banken havde fået viden om dette forhold den 13. januar 2017, udgør en overtrædelse af bankens forpligtigelse til at handle ærligt, redeligt og professionelt i kundens bedste interesse, vurderer Finanstilsynet i aktindsigten.
Da sagen kom frem i juni i år oplyste banken ellers, at den først blev opmærksom på de forventede negative afkast, da en medarbejder henvendte sig i september 2018.
Ifølge bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull, der har fået forelagt aktindsigten, er der ingen tvivl om bankens ageren i sagen.
- Der er ingen tvivl om, at man har sat profit over ordentlighed, siger han til Ritzau Finans.
Allerede i 2016 kom en gebyrstigning for kunderne i Flexinvest Fri på tegnebrættet i Danske Bank.
Beslutningen blev truffet for at sikre, at bankens indtjening ikke blev ramt af en række nye EU-regler.
Det var mere end et år før reglerne og de planlagte gebyrer trådte i kraft den 1. juli 2017.
På et ekstraordinært møde i banken 13. januar i 2017, blev konsekvenserne ved gebyrstigninger for Flexinvest Fri-kunderne forelagt banken.
Det fremgik af en præsentation på mødet, at omkring 34.000 kunder allerede på daværende tidspunkt havde et forventet negativt nettoafkast set over fem år, og at den foreslåede gebyrstigning ville forværre problemet, så det ville omfatte omkring 65.000 kunder.
Alligevel fremgår det af en mail 26. januar samme år, at gebyrstigningerne skulle gennemføres for "at bankens indtjening var uændret". Mailens afsender er overstreget i aktindsigten.
- Banken oplyste ikke de berørte kunder om, at deres investering havde et forventet negativt afkast, står der papirerne fra Finanstilsynet.
Samtidigt oplyste banken ikke kunderne om, hvad de nye gebyrer betød, men henviste dem til en hjemmeside, hvor kunden selv kunne udregne det. Det gjorde under en procent af de berørte kunder.
På bankens hjemmeside fremgik der dengang blandt andet følgende formuleringer:
- Med Flexinvest Fri har du mulighed for at få et højere afkast af din opsparing, end hvis pengene blot står på en konto i banken.
- Investeringen giver dig mulighed for et højere afkast end en almindelig bankkonto kan give dig.
I januar 2019 fortæller Danske Bank sine Flexinvest Fri-kunder, at gebyrerne sættes ned. Banken oplyser ikke hvorfor.
Foreholdt oplysningerne fra aktindsigten har Danske Bank svaret Ritzau Finans:
- Som vi også tidligere har gjort det klart, er vi enige i, at vi ikke har levet op til de forventninger, der med rette er til os.
- Vi har taget en række konsekvenser af sagen og blandt andet besluttet, at vi naturligvis godtgør alle berørte kunder.
- Vi har løbende været i dialog med Finanstilsynet om sagen, men har ikke yderligere kommentarer før tilsynets endelige afgørelse er klar.
-
Danske Bank var velvidende om, at kunderne stod til at tabe penge på Flexinvest Fri, hvis banken hævede gebyrerne for dem. Alligevel hævede banken gebyrerne for at tjene penge til sig sig. Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters
