En analyse refereret af Børsen viser, at danske bestyrelsesformænd er steget 60 procent i løn siden 2010.
De grå eminencer, der sidder som bestyrelsesformænd og kontrollerer det danske erhvervsliv, har fået en gevaldig lønstigning siden 2010. Det skriver Børsen.
Ifølge en analyse foretaget af rekrutteringsbureauet Spencer Stuart, som Børsen har fået, er de danske bestyrelsesformænd steget fra gennemsnitligt 926.000 kroner til 1,4 millioner kroner siden 2010. En stigning på 60 procent.
- Formandsjobbet er blevet markant mere tidskrævende og komplekst, og så har du et investormiljø, der stiller stadigt større krav til bestyrelserne. De ønsker formænd, der er fuldt dedikerede. Til gengæld er de villige til at betale mere for denne dedikation, siger Michael Vad, partner hos Spencer Stuart i Danmark, til Børsen.
Det nikker Ole Andersen, bestyrelsesformand for Danske Bank og et ikon inden for bestyrelser i de største danske selskaber, genkendende til.
- Jeg kan sagtens forstå, hvis en privat aktionær synes, at mit formandshonorar er højt. Men når tidsforbruget stiger markant, og der sættes væsentlige begrænsninger for andre hverv, så må honoraret også følge med op, siger Ole Andersen til Børsen.
Han steg i 2016 med 14 procent i løn for sit arbejde i Danske Bank til 2,4 millioner kroner.
Ifølge undersøgelsen ligger de danske bestyrelsesformænds gennemsnitlige aflønninger 40 procent over niveauet i Sverige, Finland og Norge.
Ifølge Danmarks Statistik steg lønningerne i det private med 11 procent fra første kvartal 2010 til fjerde kvartal 2016.
I 2015 var den gennemsnitlige indkomst før skat i Danmark 308.100 kroner for personer over 14 år.
-
Ole Andersen, formand i Danske Bank, mener at lønstigningerne til bestyrelsesformand er fair. (arkivfoto) Foto: Polfoto/Aarestrup Pedersen Rune
