Over halvdelen af de regionalt ansatte vil blive påvirket, hvis det kommer til en varslet lockout.
Danske Regioner varsler en lockout af omkring 70.000 regionalt ansatte, som modsvar på fagforeningers varsel om strejke, efter forhandlingerne om de offentlige overenskomster er brudt sammen.
Lockouten kan starte den 10. april - seks dage efter fagforeningernes varslede strejke. Det skriver Danske Regioner på sin hjemmeside.
En lockout af de regionalt ansatte betyder, at de vil blive sendt hjem af deres arbejdsgiver uden løn. En lockout vil berøre væsentligt flere end den varslede strejke.
Danske Regioners formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Anders Kühnau, kalder lockouten en nødvendighed.
- Lad mig sige klart, at vi stadig tror og håber på en forhandlingsløsning, så Danmark ikke kastes ud i en konflikt. Men i den nuværende situation er vi tvunget til at varsle lockout, siger han i pressemeddelelsen.
Over halvdelen af de i alt omkring 137.000 regionalt ansatte vil blive omfattet af den eventuelle lockout.
Fagforeningerne har tidligere varslet en strejke, der vil påvirke omkring 60-70.000 kommunalt- og regionalt til sammen. Dermed vil en lockout ramme langt flere end en strejke.
Tidligere onsdag varslede også innovationsminister Sophie Løhde (V), der er chefforhandler for staten, en lockout af omkring 120.000 statsansatte.
Det svarer til langt størstedelen af de i alt omkring 180.000 statsansatte.
Også kommunerne har truet med varsel om lockout, men det varsel er endnu ikke givet.
Varslerne om strejke og lockout, sender forhandlingerne om de offentlige overenskomster i retning af konflikt.
Forhandlingerne brød sammen sidst i februar, og siden har forhandlingerne fundet sted i Forligsinstitutionen, der til det sidste skal forsøge at lande en aftale og undgå en konflikt.
Parterne er blandt andet uenige om lønstigninger til offentligt ansatte, den betalte frokostpause og ikke mindst lærernes arbejdstid, der siden 2013 har været bestemt ved lov.