Annonce
Erhverv

Danskere med på GameStop-vognen - handler tusindvis af aktier

GameStop er kendt for at sælge spil til forskellige spilplatforme. I øjeblikket er selskabets aktie en af de mest omtalte på de globale aktiemarkeder. (Arkivfoto) Foto: Zz/Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix

Danske investorer skal være opmærksomme på den risiko, de påtager sig ved at investere i GameStop, lyder det.

Interessen for at købe aktier i GameStop er ikke kun forbeholdt USA, hvor den meget omtalte computerspilskæde stammer fra.

Også i Danmark er der de seneste dage handlet ekstraordinært mange aktier i GameStop. Det viser en opgørelse fra børsmægleren Nordnet.

Både onsdag og torsdag har handlen med GameStop-aktier udgjort cirka fem procent af det samlede antal handler hos Nordnet. Det svarer til mere end 6000 handler for hver dag.

Til sammenligning var der stort set ingen handler med GameStop-handler fra starten af december og indtil midten af januar.

Den pludselige interesse for aktierne skyldes, at de er blevet genstand for intense spekulationer og enorme stigninger på børsen i USA. Det seneste år er aktien steget 8000 procent - og 1800 procent alene siden årsskiftet.

De massive stigninger i GameStop-aktien er blevet drevet af tusindvis af brugere fra internetforummet Reddit og andre sociale medier.

Brugerne har købt aktier, mens store investorer - herunder store kapitalfonde - omvendt har satset stort på kursfald.

Idéen er, at de store skulle tabe penge på deres negative satsninger, mens de små kunne løbe med en gevinst.

Det kaldes en short-investering, når store investorer sætter penge på, at virksomheders aktier klarer sig dårligt.

I sidste uge kom det frem, at to anerkendte hedgefonde Melvin og Citron er kommet i vanskeligheder på grund af deres short-satsninger på GameStop. De har angiveligt lidt tab i milliardklassen.

Dog risikerer små investorer også at miste store dele af deres satsninger, når priserne falder - noget, der før eller senere må forventes at ske.

GameStop er nemlig økonomisk udfordret og har haft det svært under coronakrisen, hvor det er blevet udkonkurreret af digitale køb og downloads.

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken risiko man løber, hvis man køber aktier i GameStop.

- Det er rigtig, rigtig vigtigt, at de, der handler GameStop, kender risikoen og ved, hvad det vil indebære at komme ind i aktien. Og at de ser, hvor meget den svinger hen over dagen.

- Men det er også vigtigt at sige, at en investering i GameStop næppe er forenelig med den risikoprofil, som den gennemsnitlige investor har, siger Per Hansen.

Udviklingen omkring GameStop-aktien er blevet bemærket af både USA's finanstilsyn og Det Hvide Hus. De "holder øje med situationen", lyder det foreløbigt ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Imens har initiativet bredt sig til andre lande. Småinvestorer har kastet sig over andre upopulære aktier, som har været belejret af negative satsninger fra børsen i USA.

Men selv hvis de får succes på den korte bane som i tilfældet med GameStop, advarer iagttagere ifølge Reuters om, at de spiller et farligt spil, hvor formuer kan tabes, lige så hurtigt som de kan skabes.

  • GameStop - Redditors battle Hedge Funds on Wall Street - 1/28/21
    GameStop er kendt for at sælge spil til forskellige spilplatforme. I øjeblikket er selskabets aktie en af de mest omtalte på de globale aktiemarkeder. (Arkivfoto) Foto: Zz/Strf/Star Max/Ipx/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år