Annonce
Erhverv

Den økonomiske vækst i Europa er på det laveste i seks år

Tyskland, Storbritannien og Sverige, der er blandt Danmarks største eksportmarkeder, havde negativ vækst i andet kvartal. (Arkivfoto) Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix

Væksten i Europa lød på 0,2 procent i andet kvartal. Tyskland, Storbritannien og Sverige gik tilbage.

Den økonomiske vækst i Europa er på tilbagetog og var i andet kvartal på det laveste niveau i seks år.

Væksten i de 28 EU-lande var på 0,2 procent i andet kvartal sammenlignet med kvartalet før.

Det viser tal fra Eurostat onsdag. Det er EU's svar på Danmarks Statistik.

Udviklingen dækker over en svag udvikling i Tyskland, Storbritannien og Sverige.

De tre lande har haft en negativ vækst på mellem 0,1 og 0,2 procent. Samtidig har Italien haft nulvækst.

Indtil videre er udviklingen i Danmark dog markant bedre end i Europa generelt.

Væksten herhjemme forventes at være på 0,8 procent i andet kvartal. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Nykredits cheføkonom, Tore Stramer, kalder de danske tal overraskende.

Han vurderer, at dansk økonomi indtil videre har undveget afmatningen i landene omkring os.

Han fremhæver, at de danske virksomheders eksport viser styrketegn.

- Det er særligt eksporten af vindmøller, landbrugsvarer og medicin, der er mindre følsom over for en global afmatning, siger Tore Stramer.

Hos Dansk Industri, der repræsenterer 10.000 virksomheder, kalder chefanalytiker Allan Sørensen tallene fra EU for negativ læsning.

Han peger på, at danske virksomheder sidste år solgte for 650 milliarder kroner i EU.

- Tilbagegang i både Tyskland, Sverige og Storbritannien er absolut ikke gode nyheder for dansk eksport.

- Vi håber, at der kommer mere fart på økonomien i sidste halvdel af 2019. Men med svage tillidsindikatorer og øgede chancer for et hårdt brexit ser det desværre ikke alt for lovende ud, siger Allan Sørensen i en kommentar.

Den højeste vækst i andet kvartal blandt EU-landene var i Ungarn, hvis økonomi voksede 1,1 procent.

Herefter fulgte Finland og Litauen. De to landes økonomi er vokset 0,9 procent.

Link til tal på Eurostats hjemmeside
  • BELGIUM-EU-SUMMIT-POLITICS
    Tyskland, Storbritannien og Sverige, der er blandt Danmarks største eksportmarkeder, havde negativ vækst i andet kvartal. (Arkivfoto) Foto: Ben Stansall/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand